Se og Hør-skandalen har kostet Aller Media et stort tocifret millionbeløb, siger adm. direktør Pål Thore Krosby, der vedkender sig det selskabsretlige ansvar for de ulovlige forhold på sladderbladet. Privat forsøgte topchefen at være åben over for familien.

Vil I have en kop kaffe?«

Aller Medias administrerende direktør, Pål Thore Krosby, tager imod på sit kontor på ­Havneholmen med vid udsigt over havneløbet. Han skænker kaffe ved et lille bord ved siden af sofagruppen. »Bruger du mælk,« spørger han fotografen.

Onsdag 6. juli må være en af de værste dage i hans liv. Otte personer, herunder tre tidligere chefredaktører og flere tidligere medarbejdere på Aller-bladet Se og Hør samt Aller Media selv, er blevet tiltalt i sagen om krænkelse af kendtes privatliv, hvor kendisser fik deres betalingskort afluret.

Medierne har stået i kø, og Pål Thore Krorup har lige overstået et længere interview med TV 2. Alligevel har han overskud til at tage sig af pressens kaffetørst og lader sig ikke genere af fotografen, der kravler rundt blandt Svane-stolene for at få det bedste skud. Ansigtsudtrykket er på én gang venligt og lidt sørgmodigt, og han besvarer tålmodigt ­Berlingskes spørgsmål på klingende norsk:

Hvad var det for en kultur hos Aller, som fik de ansatte til at tro, at det var ok at gå så langt for at få tip om de kendte?

»Vi havde ingen kultur, som tillod det. Men alle redaktioner har altid arbejdet meget selvstændigt under en chefredaktør, og derfor var kulturen forskellig på de forskellige redaktioner. Det, der skete på Se og Hør, er ikke repræsentativt for koncernens arbejde.«

Men chefredaktørerne på Se og Hør må jo have ment, det var i orden?

»Vi ville aldrig have accepteret det. Vi forventer, at medarbejdernes holder sig inden for loven.«

Var chefredaktørerne små konger, som fik lov at regere?

»Jeg vil ikke bruge ordet konger, men ja, vi har stærke chefredaktører, som opererer suverænt på deres redaktion i henhold til medieansvarsloven. Det betyder, at ansvaret for de enkelte udgivelser ligger under den enkelte redaktør.«

Er I rykket tættere på chefredaktørerne efter sagen?

»Gennemm årene og specielt efter Se og Hør-sagen har chefredaktørerne fået flere regler at holde sig til.«

Skal de i højere grad stå skoleret over for topledelsen?

»Både ja og nej. På den ene side opererer vi efter et armslængdeprincip. Det ville være forkert at have en ­handelshøjskoleuddannet person til at gribe ind i chef­redaktørens råderet efter medieansvarsloven. Man er nødt til at basere sig på tillid. Men vi er rykket tættere på, fordi vi har gjort det tydeligere for chefredaktørerne, hvilket ansvar de har. Vores code of conduct er nu en del af alle ansattes ansættelseskontrakt, og vi har tydeliggjort det for chef­redaktørerne, at det er deres ansvar, at medarbejderne forstår vores code of conduct. Vi har også etableret en ekstern whistleblower-ordning, hvor ansatte kan henvende sig, hvis de mener, der foregår noget kritisabelt.«

Fejlvurderede I de tre chefredaktører, da I ansatte dem?

»Der var tale om dygtige journalister og på mange områder vældigt dygtige chefredaktører.«

Havde I talt grundigt nok med dem ved ansættelsen?

»Det er der nok ikke grundlag for at sige, at vi ikke gjorde ...«

Hvorfra kommer ideen om at finde tips om kendte via deres brug af betalingskort?

»Jeg vil ikke spekulere i, hvorfor de gjorde det.«

Er chefreaktørerne lønnet efter oplag? Fik de bonus efter, hvor mange blade der blev solgt?

»Nej, de fik ikke bonus ...«

Hvorfor gjorde de det så?

»Det er jeg ikke den rette til at svare på.«

Har du svigtet ved ikke at trække grænsen tydeligere over for dine chefredaktører?

»Ordet svigtet er for voldsomt, men man kan altid reflektere over, om man kunne have gjort noget anderledes. Men jeg fastholder, at det er vigtigt, at chefredaktørerne får det råderum, de har brug for under medieansvarsloven. Hvis jeg som handelshøjskoleuddannet blandede mig i tilblivelsen af stof og brug af kilder – det ville ikke være godt.«

Du lægger dig fladt ned og erkender, at der er foregået ulovligheder hos Aller?

»Ja, vi vedkender os, at der er foregået noget ulovligt, og at vi har et selskabsretsligt ansvar. Men det er ikke min opgave at tage stilling til, hvem eller om nogen er skyldige. Det hverken kan jeg, må jeg eller skal jeg. Det må domstolene afgøre.«

En stor belastning

Se og Hør-sagen har ifølge Pål Thore været en enorm stor belastning for mange mennesker:

»Det er klart, at alle de sigtede personer har ventet meget længe på at komme videre i deres liv. Samtidig har sagen været en belastning for de mange hundrede ansatte i ­virksomheden. Sagen har kostet virksomheden rigtig mange penge. Et stort oplagsfald på Se og Hør, store omkostninger til vores egen undersøgelse og advokater samt meget tid og mange ressourcer.«

Kan du sætte beløb på?

»For to år siden opgjorde jeg tabet til et stort tocifret millionbeløb, og det er vokset betydeligt siden.«

Hvordan her de personlige omkostninger været for dig?

»Det har været krævende, men nu har politiets efter­forskning vist, at Se og Hør kun havde den ene kilde hos Nets. Det var fint at få bekræftet. Men det har været vanskeligt at manøvrere i den situation.«

Hvordan?

»Alle virksomhedsledere skal kunne tåle at stå sådan en periode igennem. Men det har været udfordrende for hele organisationens mentale tilstand. Men det er klart, at når man udgiver et blad som Se og Hør, så må man være klar til at stå sådan en sag igennem.«

Har de ansatte være frustrerede?

»Ja. Mange har følt, at hele organisationen blev mistænkeliggjort.«

Er det gået ud over jeres brand?

»Vores omdømme har lidt et knæk. Heldigvis er virksomheden inde i en fornuftig udvikling. Det er omverdenen mere optaget af, end at der er sket nogle påståede ulovlig­heder ét sted.«

Hvad med dit eget omdømme blandt direktørkolleger? Dukker du dig lidt?

»Nej, alle ved, at den slags kan ske i alle virksomheder. Ingen topleder kan garantere, at der ikke kan ske ulovlig­heder i virksomheden. Ingen topleder kender alle detaljer. Når det sker, så handler man på det og gør alt for at sikre, at det ikke sker igen. Den administrerende direktørs omdømme bliver målt ud fra håndteringen af sagen.«

Hvordan har du håndteret sagen i forhold til familien?

»Jeg har forsøgt at være åben derhjemme, og jeg for­beredte min dengang ni-årige datter på, at hun nok ville se mig på forsiden af tabloidaviserne, da sagen kom frem i 2014.«

Hvad med de kendte mennesker, sagen gik ud over?

»Jeg har flere gange beklaget stærkt over for de mennesker. Vi er en ansvarlig medievirksomhed, og hvis vi har gjort ondt på nogen, så er det klart, at jeg beklager det.«

Har du talt med nogen af dem?

»Nej, ikke endnu. Jeg vil tale med dem, hvis situationen lægger op til det.«

Hvorfor har du ikke ringet til dem og sagt undskyld?

»Det ville være forkert at gøre det, mens sagen kører.«

Frygter du erstatningskrav fra ofrene, når og hvis der foreligger en dom?

»Det er for tidligt at forholde sig til,« siger Pål Thore Krosby.

Interviewet er slut, og Aller-chefen har kun en enkelt ting at tilføje:

»Jeg er glad for at registrere, at politiet er nået frem til samme konklusioner, som Aller Media selv gjorde i vores egen undersøgelse fra 2014. Det betyder, at de ledelses­mæssige dispositioner, vi foretog for to år siden, er de ­rigtige,« mener han.