20-årige Daniel Jelsbak Davidsen er onsdag formiddag blevet idømt anbringelse på ubestemt tid på en lukket psykiatrisk afdeling for drabene på sin 64-årige far, sin 54-årige mor og sin 22-årige storebror.

Han er desuden blevet frakendt retten til at arve sine forældre.

Den dengang 19-årige Daniel Jelsbak Davidsen gik natten til den 26. august i fjor målrettet fra rum til rum i familiens store hvidkalkede og velholdte lystejendom ved Gandrup i Nordjylland med en kniv i hånden og dræbte sin far, sin storebror og til sidst sin mor, mens hun panisk og rædselsslagen var midt i et 112-opkald.

Artiklen fortsætter under billedet.

Allerede under grundlovsforhøret et halvt døgn efter de bestialske drab erkendte han, at det var ham, som på grusom vis havde taget livet af sin 64-årige far Erik Jelsbak Davidsen, sin mor Conny Jelsbak Davidsen på 54 og storebroderen Lasse Jelsbak Davidsen på 22. Den dømte ankede heller ikke dommen.

Conny Jelsbak Davidsen
Conny Jelsbak Davidsen
Vis mere

Lasse Jelsbak Davidsen
Lasse Jelsbak Davidsen
Vis mere

I retten kom det også frem, at der blev skrevet et afskedsbrev af den dømte. Det blev formuleret, som var det den 64-årige far, der havde skrevet det for at få det til at se ud som om, at det var ham, der havde begået drabene på sin kone og ældste søn og til sidst sig selv.

Ifølge ekspert-vurderinger lider Daniel Jelsbak Davidsen af skizofreni. Han har dog ikke tidligere været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, ligesom han ikke har tidligere lovovertrædelser på samvittigheden.

Anklager Peter Rask er tilfreds med dommen.

»Jeg er tilfreds med udfaldet af sagen. Men ellers er det svært at være tilfreds med noget i den her sag. Det er en helt forfærdelig sag,« siger han.

Anbringelse på ubestemt tid er ifølge anklageren den rette sanktion i denne sag.

»Det betyder som udgangspunkt anbringelse, indtil du dør. Man kan efter fem år anmode om at komme ud, men så skal en dommer tage stilling først.«

»Men typisk går der mange flere år, før man er ude. Men det kommer også an på, hvor syg man er, og om behandlingen hjælper,« siger Peter Rask.

Den dømte har ikke tidligere været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, ligesom han ikke har tidligere lovovertrædelser på samvittigheden.

Den 20-årige Daniel Jelsbak Davidsen viste ikke nogen tegn på anger eller sorg i retten. Han afviste at afgive forklaring, men bekræftede sin tidligere forklaring under grundlovsforhøret.

Han havde heller ikke noget at tilføje, da han - som det er skik og brug i retssager - fik mulighed for at tale til retten, inden dommerne trak sig tilbage for at tage stilling.

Selv om der var afsat en hel retsdag, blev sagen ekspederet på bare halvanden time.

Det betød, at anklageren kunne sende tre vidner hjem.

Herunder kan du læse detaljerne fra dagens retsmøde.