En 17-årig dreng fik otte års ubetinget fængsel for drab på den 85-årige Gerda Møller i Aalborg. Dommen faldt ved Retten i Aalborg.

En 17-årig dreng fra Grønland blev i dag ved Retten i Aalborg idømt otte års ubetinget fængsel for drabet på den 85-årige Gerda Møller i Aalborg.

Umiddelbart efter domsafsigelsen ankede han dommen til landsretten.

Drengen var 15, da han begik forbrydelsen mod Gerda Møller, som blev voldtaget og dræbt i sit hjem på Kastetvej i Aalborg i foråret 2007.

Dommen var maksimum i forhold til drengens alder. Retslægerådet har fundet ham "egnet til straf".

/ritzau/