Kevin Magnussen havde fået en ny bil til Spaniens Grand Prix. Den var bygget op af dele, der tidligere havde været i brug, og det er aldrig optimalt: Der er naturligvis en grund til, at de dele, der nu blev brugt til danskerens bil, allerede én gang er blevet udskiftet.

Men selv med de brugte dele var Magnussens bil i Spanien langt bedre, end den han kørte i England i sidste uge. Han brugte fredagen til at køre sig ind på bilen og byggede som altid sin weekend langsomt op.

Altså helt anderledes end teamkammerat Romain Grosjean, der – selv om placeringerne fredag er uden betydning – altid lægger hårdt ud.

Da der først var noget på spil, var Magnussen for fjerde gang i år hurtigste Haas-kører, og i løbet gjorde han, hvad han kunne med en underlegen bil.

Karakter: 7

Magnussen får et stort 7-tal, for inden for de snævre rammer, Haas-raceren satte, leverede han hele weekenden optimalt. Den eneste, han reelt kan sammenlignes med, teamkammerat Romain Grosjean, blev slået marginalt i kvalifikationen – der ellers er franskmandens paradedisciplin – og klart i løbet.

I løbet var Magnussen en af få kørere, der fik en etstops-strategi til at virke. Det var en imponerende opvisning i dækmanagement, for danskeren måtte som den eneste på en etstops-strategi klare sig igennem på brugte mediumdæk.

En 15.-plads er ikke umiddelbart imponerende, men tager man et spadestik dybere, var det en god præstation fra en moden Formel 1-kører. Jeg tror ikke, der er andre i feltet, der ville slås så hårdt for en 15.-plads.

Lewis Hamilton – Med endnu en sejr sætter han kursen mod det syvende verdensmesterskab. Og måske den uofficielle titel som den bedste kører nogensinde?

Sergio Perez – stærkt comeback med femteplads efter en pause på to løb som følge af at være blevet smittet med coronavirus.

Sebastian Vettel – en syvendeplads i et team, hvor han føler sig mere og mere uvelkommen, er flot.

VM-kalenderen – Der tales om nye løb i Jerez (Spanien) og Istanbul (Tyrkiet) i november plus en sæsonafslutning i Mellemøsten med Bahrain og Abu Dhabi. Dermed når Formel 1 selv i corona-sæsonen 2020 op på 17-18 afdelinger.

Romain Grosjean: Når alting spiller, er han stadig lynhurtig på en enkelt omgang. Men han laver for mange fejl. Og at en mand, der laver så farlige manøvrer, er formand for kørernes organisation, GPDA, er nærmest pinligt.

Dækkene: De er efterhånden blevet vigtigere end både kører og bil.

Fernando Alonso: Den B&O-støttede spanier kvalificerede sig blot på 26.-pladsen til det amerikanske oval-race Indy 500. Næste år gør han comeback i Formel 1 hos Renault.

Frederik Vesti. Det danske Formel 3-håb kom fra Spanien uden point og ligger nummer seks i mesterskabet. Ikke godt nok, når hans to teamkammerater besætter første- og andenpladsen.

... mod, at Haas og de øvrige ni teams i den kommende uge binder sig til Formel 1 for de kommende år og underskriver en ny Concorde-aftale (Formel 1's grundlov).

... mod en svær periode for Haas: De kommende løb afvikles på power-baner, hvor teamets Ferrari-motorer vil blive udstillet endnu mere end i Spanien.

... at Renault er årets elevartor-team: De flyver op og ned ad resultatlisterne.

... Belgiens Grand Prix om 14 dage. Det andet løb i træk i et af Europas coronavirus-hotspot. Hvor længe går det godt?