Superstjernen Rihannas far er mand, der står ved sin holdninger. At man så skulle tro, at hans tanker stammer fra en meget fjern planet, det er en anden side af sagen.

Det kan i hvert fald være svært at forstå, hvilken verden Ronald Fenty, som han hedder, lever i.

I et lækket interview med britiske Heat Magazine fortæller han, at han synes, hans datter har lagt sig ud på det seneste. Og han er ikke bange for at bruge ordet 'fed'.

- Jeg synes faktisk hun var blevet lidt fed, sidste gang jeg så hende, siger han efter sigende i et interview, der endnu ikke er offentliggjort. Det skriver flere internationale medier, herunder Huffington Post.

Ovenfor kan du se en række af de seneste billeder af den verdenskendte sangerinde og selv vurdere, om du synes, hun er fed.

Men de noget spøjse udmeldinger fra faderen stopper ikke her. For mens Ronald Fenty synes, hans egen datter er blevet lidt fed, så har han åbenbart et godt øje til hendes voldelige eks-kæreste Chris Brown.

- Chris er en flink fyr. Alle kan jo begå nogle fejl i løbet af livet. Gud ved, hvor mange jeg har lavet, siger han i det kontroversielle interview.

Den mærkværdige kommentar fra Rihannas far kommer kort efter, at flere venner af det tidligere superpar fortalte til den amerikanske underholdningsside tmz.com, at man frygtede, at parret ville finde sammen igen, men at man fra begge sider af vennekredsen forsøger at holde de to superstjerner adskilt.

Parret gik fra hinanden i 2009, efter at Chris Brown havde gennembanket Rihanna. Du kan se et billede af Rihanna efter overfaldet her.