Tivoli går denne sommer cirkusrevyen i bedene. Den 31. maj har den gamle have premiere på den nye revy "Tam Tam i Glassalen". Selvom fænomenet er nyt, er der mange erfarne folk på holdet. De optrædende tæller blandt andre Søs Egeling, Niels Olsen og Bodil Jørgensen.

Publikum kan godt forvente at få motioneret lattermusklerne, lover et af de nyere navne på scenen, Pelle Hebsgaard. Selv siger han at han flere gange dagligt er i livsfare, fordi han er ved at omkomme af grin på scenen.