Han begyndte at vågne om natten. Blinkede i mørket i dobbeltsengen, mens tankerne rullede. Normalt ville han kunne vende sig om på den anden side og sove videre. Men ikke længere.

For intet var, som det plejede at være.

Da coronapandemien ramte og vendte op og ned på hverdagen for de fleste, begyndte den folkekære sanger Poul Krebs at ligge søvnløs om natten. I mørket og stilheden skrev han det, der nu er blevet til albummet ‘Sange til natten’, som udkom for en uge siden.

B.T. møder Poul Krebs på café Drudenfuss i latinerkvarteret i Aarhus. Det er et af hans stamsteder.

For i en kaotisk verden og hverdag er der stor værdi i det uforanderlige. Og på café Drudenfuss er det meste, som det plejer at være, og sådan har det været i 25 år.

Han smiler til Lars bag baren, men behøver ikke fortælle ham, at han skal have en flat white, for det ved Lars udmærket godt.

»Det har været to kaotiske år. Jeg følte, jeg fik slået benene væk under mig, da landet lukkede ned, og det er mørket, kaosset og den tid, vi har været igennem, albummet er vokset ud af,« siger 65-årige Poul Krebs.

Han husker tydeligt statsminister Mette Frederiksens allerførste pressemøde om coronavirus. Det var den dag, han spillede ‘Sådan nogen som os’ og ‘Morrison, Dylan og Elvis’ på Kulturværftet i Helsingør fredag den 6. marts som en del af en helt udsolgt 25-års jubilæumsturné for albummet ‘Små sensationer’.

Det blev den sidste koncert længe. Kalenderen blev ryddet, og bandet kørte hjem hver til sit. De første par dage sad Poul Krebs bare og kiggede ind i væggen hjemme i villaen i Aarhus-forstaden Risskov. Talte lidt i telefon med sine kollegaer. Var bekymret for sin lydmand, teknikerne og alle de andre små selvstændige erhvervsdrivende, der pludselig blev arbejdsløse. Spekulerede på, hvad han nu skulle stille op med sin musik, sin hverdag, sit liv.

I nyhederne så han billeder af lastbilkonvojer, der transporterede lig ud af Bergamo.

Poul Krebs har lært at holde af de mørke, stille nætter.
Poul Krebs har lært at holde af de mørke, stille nætter.
Vis mere

Efter fire nætter skrev han sin første sang, ‘Det bliver godt igen’, som en peptalk til sig selv, et ‘naivt opråb’.

Han har en lille bog dedikeret til sine spekulationer, for med årene har han lært sig selv, at det, der fylder i hovedet, skal skrives ned.

Han satte sig ved vinduerne med udsigt ud over Aarhus-bugten, kiggede på nattehimlen og lysene fra de ensomme skibe på havet og lod bekymringerne flyde ud over papiret. Den manglende søvn indhentede han ved powernaps i løbet af dagen.

Allerede som teenager opdagede han, hvordan musikken kunne hjælpe ham med at skabe ro i sit hoved, når kaosset voksede sig for stort.

To uger før hans konfirmation døde hans far af kræft efter et hårdt og intenst sygdomsforløb.

»Der var selvfølgelig masser af længsel, savn og kaos i mit hoved. Tab former en, og noget skulle jeg gøre ved alle de tanker, der rumsterede,« siger Poul Krebs.

Poul Krebs lærte sig selv at spille guitar som 12-årig, efter hans søster forærede ham en spansk guitar.
Poul Krebs lærte sig selv at spille guitar som 12-årig, efter hans søster forærede ham en spansk guitar.
Vis mere

Gennem sin livslange karriere har han altid skrevet sange med afsæt i der, hvor han nu engang er i livet. Både i lyse og mørke tider. Selv når han er blevet ramt af kaos, har han holdt fast i en fornemmelse af, at der er et underliggende mønster – en slags mening – med det, livet byder en.

»Jeg kan ikke sætte navn på, hvad det er. Men jeg tror, der er en større sammenhæng her i livet. Når ens forældre dør, når man mister nære venner, når man bliver væltet omkuld af livet, får man behov for at rykke sammen og støtte sig til hinanden, og i det er der noget smukt og meningsfuldt,« siger han.

Nu er alle coronarestriktionerne igen ophævet, og Poul Krebs sover bedre om natten. Når han ser tilbage på pandemien, kan han ikke lade være med at tænke, at der måske også har været en mening med, at hele verden for en periode blev tvunget til at stoppe op og måske gøre noget anderledes. Måske gik det hele alt for hurtigt.