Rejsekongens store kærlighed skred med en anden, og resten af livet kæmpede Spies med sorgen over at være steril og manglen på arving til sit imperium.
 
For Simon Spies var det med hundedyre jetfly, som med kvinder: Han bandt sig nødig. Ingen af delene var alligevel rentable på den lange bane. Men selvom sygdom gjorde ham steril, nåede han at drømme om børn med Janni.
 
’Der er ingen fare. Jeg har haft fåresyge’, skrev Simon Spies som ung på sin værelsesdør på kollegiet Regensen. En besked til sine kvindebekendtskaber om, at de ikke skulle frygte at gå gravide derfra. Forinden var Simon Spies, 25 år gammel, blevet ramt af fåresyge, som havde gjort ham steril.
 
Men trods sin spidsfindige humor dengang på Regensen, var det Simon Spies store sorg livet igennem, at han aldrig fik børn. At ingen af de eksperter, hans penge kunne købe, var i stand til at hjælpe ham. Det kommer frem i den nye bog om rejsekongen ’Simon Spies – Solkongens liv og tid’, hvor forfatter Andreas Fugl Thøgersen har været i arkiverne og talt med et utal af kilder for at tegne et billede af den danske original.
 
Bag morgenbolledamerne, den ekstravagante luksus og sine sære vane, gemte der sig også stor sorg i Simon Spies. Den første sorg ramte ham, da han mistede sin store kærlighed Ane til en medicinstuderende fra netop Regensen. Ane var og blev hans store kærlighed.
 
- Ja, den har jeg faktisk oplevet, men hun rendte fra mig. Jeg var midt i tyverne, og det var en meget stor krise i min tilværelse, sagde Spies mange år senere.
 

 
I 1950’erne giftede han sig hovedkuls tre gange og blev skilt ligeså mange. Først med Tove Hersing, som han mødte som psykologistuderende. Siden tyske Ursula Schedtler, som løb med et større beløb fra hans bankkonto, da hun skred fra ægteskabet. Tredje giftermål stod med en Lillian Christophersen, men ligesom de to foregående gange varede heller ikke dette ægteskab mere end et år.

Selv talte Spies nødigt om sine forliste forhold, men en enkelt gang sneg han bemærkningen ’de ville så gerne’ ud mellem sidebenene. Efter Ane-affæren dvælede han – i hvert fald ikke i ord – meget ved den store kærlighed, men livet igennem jagtede han, med en nærmest besættelsesagtig interesse for psykologien, svar på, hvad der gjorde et menneske lykkelig.

Allerede fra en tidlig alder interesserede arveproblematikken ham, og tilbage i 1960’erne gav vennen Mogens Glistrup ham det råd, der senere blot gik under titlen ’plan B’: ’Gift dig, Simon, men en ung, fornuftig kvinde, som kan arve det hele og føre virksomheden videre med direktionens hjælp'.


 
Hun kom først ind ad døren mange år senere, den 10. Januar 1979, fem år før hans død. 16-årige Janni Brodersen fra Herlev fangede den 57-årige rejsekonges opmærksomhed, og han slap hende ikke. Han tiggede hende og sågar hendes forældre om at gå ud med ham. Langt om længe sagde hun ja, og endnu senere, i 1983, sagde hun også ja til hans frieri. Med hende blev drømmen om børn vakt til live igen. De talte om det, at det ville blive vanskelig, men han sagde aldrig, at han ikke kunne give hende barn.
 
- De kan mange ting i dag, konstaterede han ifølge bogen.

Janni fortæller, at hun tænkte, at de altid kunne adoptere, hvis alt andet fejlede.

Men så langt kom de aldrig. Samme år, tre måneder efter brylluppet, blev Simon Spies indlagt med svær leversygdom. Mindre end et år senere døde han, 62 år gammel, i hendes arme i deres fælles hjem.