Kurt Thyboes tragedie: Min søn døde som 14-årig

Se hans private fotos

Kurt Thyboe (f.1940) er dansk journalist, boksekommentator, forfatter og levende legende. Han stod bag bladet Ugens Rapport i fra 1971-81, der dengang var et af Danmarks to mest solgte blade. Sidste år deltog han i Vild med Dans. Bor i dag i Barcelona sammen med sin kvinde Marianne. Skrev sidste år bogen' Konger på sidelinjen' om fodboldholdene FC Barcelona og Real Madrid. 

Far var fyrbøder

Jeg voksede op i Århus og min far lærte mig at læse fra jeg var tre-fire år. Han var kedelpasser og arbejdede hver dag i 55 graders varme hos Midtkraft. Min far smilede altid, men var alligevel pissesur over, at jeg ikke var en håndens mand, jeg kunne ikke slå et søm i, ligesom min bror kunne. Så jeg måtte blive en åndens mand. Han gav mig hele verdenslitteraturen, Dostojevski, Jack London og Jules Verne, inden jeg fyldte seks.

Sidder ved bord

Da jeg startede i første klasse på Møllevangen skole sagde lærerne: Han er for klog, og jeg blev rykket op i anden klasse. Det gentog sig flere gange, så jeg endte med at blive den yngste student i Danmark - på ti år var jeg færdig med både folkeskolen og gymnasiet på Marselisborg. I gymnasiet fik jeg en flidspræmie og det gjorde min fysiklærer rasende. Han sagde: "Nu har den dummeste elev, jeg har haft, fået en flidspræmie. Det kan være han narrer jer til at tro, han er smart, men han er dum". Han bad mig holde en stor kolbe med gas i, og uden at advare mig, satte han en flamme under, så den eksploderede. Bagefter sagde han: "Der kan I selv se, hvor dum han er. Han satte den ikke fra sig."

Konfirmeret med mor og far

Da jeg var 15 år, og kom ud fra biografen, lå der meget tit sedler på min bagagebærer på cyklen hvor der stod: Jeg hedder Edel, jeg hedder Marianne, Ingelise - og her er mit telefonnummer. Jeg jagtede ikke piger, for det turde jeg bestemt ikke, for jeg var både genert og blufærdig, men jeg blev eddermaneme jagtet.

Da jeg var 17 og var til en jazzfest i Brabrand, som Jørgen Leth i øvrigt stod bag, blev jeg forført for første gang. Men lige i det øjeblik, det skulle ske, var jeg så ekstatisk, at jeg slyngede hovedet bagud og ramte en marmorvindueskarm og faldt bevidstløst hen over den arme unge dame. Hun vækkede mig med lussinger, tæskede mig og smed mig ud af hendes værelse. Det betød, at jeg ikke turde røre piger i et par år. 

Cykelrytter

Da jeg var 30, vejede jeg over hundrede kilo, derfor begyndte jeg at køre cykelløb og så røg det hele af igen. De første par år var jeg ikke noget vidunder, men senere begyndte jeg at træne med Ole Ritter og Mogens Frey og det største resultat for mig var at blive nummer tre på landevej i D-klassen. Det var fornemt. Min kærlighed til cyklen var så stærk, at jeg i årene på Rapport cyklede til og fra arbejde hver dag, det var 70 km hver vej. Jeg røg som en skorsten og ind til jeg var 27, men jeg blev pissedårlig af det og stoppede fra den ene dag til den anden. 

Bror blev lam

Min lillebror Ole blev lam da han var 14 år, fordi en læge ved navn Edelberg fejlopererede ham i nakken for en mindre cyste. Det skete, mens lægen var påvirket af narkotika. Min far blev så rasende, at han fandt sine våben frem og lå i græsset udenfor lægens villa for at skyde ham. Men min far besindede sig og lagde i stedet sag an. Han tabte den byretten, men valgte at gå i Højesteret og føre sagen selv. Der vandt han, og det betød en erstatning på 100.000 kr. I Højesteret afbrød dommeren undervejs og spurgte, om han var advokat. Dertil svarede han: "Nej, jeg er sømand." Lægen Edelberg begik senere selvmord. 

Sønnen døde

Min søn Tom var her tre år gammel, og han døde, da han var 14. Han var astmatiker og et af de mest frygtelige astmatilfælde i landet. Fra han var helt lille til han døde, lå min kone og jeg halvvågne hver nat for at høre, om han trak vejret eller om han fik et anfald. Det endte med at han gik i coma i vores arme og da han vågner igen, var han blind og lam. Det lykkedes at få ham til at gå igen, men desværre døde han kort efter.

Det er jeg aldrig kommet mig over, helt ærligt, det er en lammelse i mit hjerte, der aldrig forsvinder. Men der skete noget fantastisk et halvt år efter Tom døde, kom min søn Nicky og sagde: "Jeg har lige set Tom, han fløj langt ude i universet med en masse andre bittesmå børn, og Tom fløj hen til mig og sagde: Sig til far, nu må han ikke græde mere. Sig jeg er fri af den satans spændetrøje, astma. Jeg er fri. Sig han ikke må græde". Det hjalp mig kolossalt. Min søn husker ikke, han nogensinde har sagt det til mig. En eller anden skaberkraft har kunnet se det var nødvendigt, og har brugt min dreng som sendebud for en besked, som hjalp mig kolossalt. 

BT journalist

Jeg blev uddannet journalist ved Aalborg Stiftstidende og kom siden til B.T. Jeg var en knægt fra provinsen og skulle som ny journalist lære alle at kende, så min chef opfandt B.T. bolden, som jeg turnerede med i alle klubber. Da jeg startede som journalist, skrev jeg meget kort og staccato og fik at vide, at sådan måtte man ikke skrive. Der var endda en underskriftsindsamling på Aalborg Stiftstidende blandt journalisterne, for at få mig smidt ud. Det kom ikke til at ske, og her halvtreds år efter, har jeg modtaget et brev fra en af dem, der hadede mig dengang. Hun skrev undskyld, og at hun skammede sig over det. 

Sømand

Da jeg skulle i militæret, fik jeg at vide, jeg skulle til fodfolket i Holstebro, men tiggede og bad om at blive overflyttet til marinen, og det gik nemt, for der ville ingen ind. Vi sejlede rundt til Nordtyskland, Frankrig og Norge og det var helt efter bogen med uniform på og ind på værtshuse og leve det vilde liv. Jeg var dog meget naiv ung mand og blev tilbudt 200 stk "sommergummi" for bare en 50'er. Jeg slog til og troede, jeg havde fået 200 kondomer, men der var tale om en pakke elastikker. Det viser lidt om hvor stangnaiv jeg var, på grænsen til total dumhed.