For de fleste skuespillere er det en kæmpe milepæl at vinde en Oscar-statuette.

Sådan står det dog ikke til hos 'Twilight'-stjernen Kristen Stewart.

Den 31-årige skuespillerinde er i aktuel i rollen som den afdøde prinsesse Diana i filmen 'Spencer', og hun har modtaget store roser for sin præstation blandt anmeldere.

Men om rosen fører til en gylden statuette, er hun græsk-katolsk omkring.

»Jeg er røvligeglad,« siger hun i podcasten 'Awards Circuit'. Det skriver New York Post.

Kristen Stewart.
Kristen Stewart. Foto: JOHN SIBLEY
Vis mere

»Oscar-uddelingen er en sjov ting. Der er så mange fantastiske film og præstationer derude, som dårligt bliver set eller anerkendt,« fortsætter hun.

»Det siger helt klart noget om, hvor kumulative (selvforstærkende, red.) vi er. Vi ser på de ting, som vi går op i.«

I filmen 'Spencer' følger man prinsesse Diana under en juleferie i 1991.

En juleferie, hun tilbringer med hele den kongelige familie - deriblandt sin kommende eksmand, prins Charles, og deres to børn, prins William og prins Harry.

Filmen har fået massiv omtale, hvilket Kristen Stewart er stolt af, fortæller hun.

Arkivfoto af prinsesse Diana fra juni 1997.
Arkivfoto af prinsesse Diana fra juni 1997. Foto: JOHN STILLWELL
Vis mere

»Jeg sætter virkelig pris på, at noget, jeg har været involveret i, har antændt så stor diskussion,« siger hun og fortsætter:

»Vi laver jo ikke film, fordi vi ikke har lyst til at skabe en forbindelse med folk.«

En af dem, der har rost Kristen Stewarts præstation i filmen, er Ken Wharfe, der arbejdede som bodyguard for prinsesse Diana under netop den juleferie, som bliver portrætteret i filmen.

»Ud af alle, der har spillet rollen som Diana i de seneste ti år, så kommer hun (Kristen Stewart, red.) tættest på hende,« har han udtalt til People.