'Bare ærgerligt, Sonny Boy!' Det er lidt mere end et årti siden, Sidse Babett Knudsen for alvor brændte sig fast i danskernes bevidsthed med ovenævnte gyldne replik i komediefilmen 'Den eneste ene'. Og med de ord sendte hun den smukke, men usympatiske italienske mand ud i kulden til fordel for børn og ægteskab med en godmodig køkkeninstallatør.

I disse uger indtager Sidse Babett Knudsen hovedrollen som statsminister Birgitte Nyborg i DR1-dramaet 'Borgen'. Hun spiller karrierekvinden, der – trods et massivt arbejdspres – finder overskud til at elske sin mand og sine to børn.

Og hvordan lever den populære skuespiller så i den virkelige verden? Her er der i hvert fald ikke tale om familieidyl på den klassiske måde.

Alenemor i København


Sidse Babett Knudsen er alenemor og bor i Københavns indre by med sin søn Louis Ray på knap seks år. Rygtet siger, at den biologiske far er en irsk mand, som hun mødte på en ferie.

Et andet bud er, at hun mødte faderen, da hun medvirkede i den irske krimiserie Proof, som blev vist første gang i 2004.

Sidse Babett siger ikke noget om det. Overhovedet.

- Det udtaler jeg mig slet, slet ikke om, lyder standardsvaret, når journalister ind imellem formaster sig til at spørge ind til Sidse Babett Knudsens privatliv.

Sagt med et drillende smil, men på en måde som ikke efterlader nogen tvivl: Hendes privatliv vedrører ikke offentligheden.

Paparazzo


Ugebladet Se og Hør sendte for et par måneder siden en paparazzofotograf på gaden for at omgå skuespillerens faste principper. Det gav en serie billeder af Sidse Babett, der iført regntøj cykler sin søn i skole i en ladcykel, nyder en kop kaffe og en smøg på en café og shopper i en boligbutik. Ugebladet konkluderede på den baggrund, at skuespilleren privat er 'en helt almindelig, omsorgsfuld mor'.

Sidse Babett Knudsen ville næppe være begejstret for det skudsmål:

- Det er ærgerligt, at det er et succeskriterium, at vi alle sammen skal være ens, sagde hun til Alt for Damerne for et lille år siden.

- At det skal føles godt at kunne sige, 'jamen, hun er jo også bare fuldstændig ligesom os'. Hvor fedt er det? Jeg er i hvert fald meget utryg ved det.

Og netop dér ligger måske en god del af forklaringen på, at 41-årige Sidse Babett Knudsen ikke har valgt at satse på en lille, lykkelig kernefamilie. For det er en undren, som ind imellem bliver luftet: Hun er smuk, vittig og intelligent. Hvorfor har hun så ikke mand og børn?

Måske fordi tanken skræmmer hende. Eller i hvert fald ikke tænder hende.

Svært at tro på idyl


Som hun siger til B.T., har hun faktisk svært ved at tro på den familieidyl, hun selv portrætterer i Borgen.

- Er det, hvad vi kollektivt har vedtaget, er det gode liv, lyder hendes spørgsmål.

Svaret ligger som en ret klar underforstået pointe: Vi har ladet os lulle ind i en illusion om, at kernefamilien er det eneste rigtige. Faste rammer er i hvert fald ikke befordrende for romantik og kærlighedsliv, ifølge skuespilleren.

- Romantisk setup med noget restaurant eller en skrænt – eller man læser et sted: 'Gør noget godt for din kæreste' – jeg kaster op! Når jeg har prøvet den slags, har det kun gjort mig ulykkelig, har hun sagt i et interview med Alt for Damerne.

Der skal altså uforudsigelighed til. Da Euroman spurgte hende, hvad hun finder attraktivt ved en mand, lød svaret:

- At der er en chance for, at han siger noget, man ikke har hørt før, og viser mig steder, jeg ikke vidste fandtes. Det er det, jeg lever for.

Men mænd kan muligvis have svært ved at komme så langt ind på livet af Sidse Babett Knudsen, at de får chancen for at overrumple hende. Det er nemlig ikke kun over for pressen, at hun værner om sin privatsfære. Det fortæller skuespilleren og komikeren Søren Østergaard, der har arbejdet sammen med 'Danmarks største kvindelige komiske talent' i Zirkus Nemo.

»Hun er et meget fint menneske. Meget koncentreret og dybest set meget genert. Med sin person, med sig selv,« siger han.

Beskytter sig selv

Selv om de to skuespillere lagde al blufærdighed til side, når de improviserede sig frem til deres gakkede figurer, blev der ikke åbnet op for private bekymringer i pauserne.

»Hun har en beskyttelse af sig selv og sit private inderste. Der kan man så være heldig at blive lukket lidt mere ind, men det er ikke noget, man bliver fra dag ét,« siger Søren Østergaard.

Sidse Babett har altid haft det godt i drengefællesskaber, hvor snakken sjældnere bevæger sig helt ind i intimsfæren. Siden skoletiden på Bernadotteskolen har hun først og fremmest fundet sine venner blandt drenge. Og venskaber kan være svære at blande sammen med kærlighed.