Inger Støjberg forestillede sig en fremtid i sport, men hun trænede så meget, at hun i en periode sad i kørestol
Af Simon Riedel
En knæskade er grunden til, at jeg i dag er politiker. Den opstod i 2. g og gjorde mig meget nedtrykt, for jeg var ellers en glad pige, der løb 5-10 km hver dag, spillede håndbold, fodbold og volleyball. Men pludselig gik det galt med min knæskal. Den gik løs, og jeg kom til at sidde i kørestol i månedsvis og gik med krykker i to år. Jeg havde ellers regnet med at skulle dyrke sport resten af mit liv og være træner eller selv spille. Jeg måtte finde noget andet at kaste mig over, og det blev politik. Jeg fik fri i en uge, så jeg kunne stå for min egen Operation Dagsværk-indsamling. Jeg ville ikke samle ind til den røde organisation. I dag kan jeg ikke løbe – det vildeste jeg kan, er at svømme crawl.
Fra sport til politik
En knæskade er grunden til, at jeg i dag er politiker. Den opstod i 2. g og gjorde mig meget nedtrykt, for jeg var ellers en glad pige, der løb 5-10 km hver dag, spillede håndbold, fodbold og volleyball. Men pludselig gik det galt med min knæskal. Den gik løs, og jeg kom til at sidde i kørestol i månedsvis og gik med krykker i to år. Jeg havde ellers regnet med at skulle dyrke sport resten af mit liv og være træner eller selv spille. Jeg måtte finde noget andet at kaste mig over, og det blev politik. Jeg fik fri i en uge, så jeg kunne stå for min egen Operation Dagsværk-indsamling. Jeg ville ikke samle ind til den røde organisation. I dag kan jeg ikke løbe – det vildeste jeg kan, er at svømme crawl.
Decideret uheldigt
Mit udseende her vil jeg beskrive som decideret uheldigt, og det undrer mig, at jeg kunne blive valgt ind på min første valgplakat her. Jeg var 20, da jeg blev tilbudt at stille op for Venstre til amtsrådet, og så kom jeg ind. Jeg betragter det som mirakuløst, at jeg kom ind på de plakater, især fordi der er lavet undersøgelser af, hvordan man skal se ud, og ifølge dem, havde jeg nok ikke en stor chance.
Molly ventede altid på mig
Hver dag, når jeg kom fra skole, stod min hund Molly og ventede på mig ved busstoppestedet. I dag har jeg Molly nummer tre. Jeg voksede op på en gård og gik på Hjerk Harre Skole ude på landet. Det var en meget rolig og tryg barndom, og jeg arbejdede naturligvis på gården, men også i Glyngøre på Royal Greenland, hvor jeg pakkede fisk. Desuden pakkede jeg æg på et æggepakkeri, serverede i forsamlingshuset og passede et hav af børn.
’Støjer’ blev student
Ved translokationen ville jeg trods min knæskade kunne gå op for at hente eksamensbeviset, og det lykkedes også med kun en enkelt krykke. Jeg er her en meget træt student fra Nykøbing Mors Gymnasium efter turen rundt med hestevognen. Som man måske kan regne ud, fik jeg øgenavne – det mest brugte var ganske enkelt ’Støjer’.
Med bøjle og hjelm
Mine tænder trængte virkelig til at blive rettet. Fra 3. klasse og til jeg skulle konfirmeres, gik jeg med bøjle i forskellige afskygninger. Udover at tænderne stod lige ud, så havde jeg også en hel ’grandprix-sprække’ a la Kirsten Siggaard. Jeg kunne ikke nøjes med en almindelig bøjle, men fik i en periode en hel hjelm på 18 timer i døgnet, og det var problematisk for en sportspige som mig. Bemærk i øvrigt også spændet – det havde ingen funktion, men passede godt i farven.
En stor begivenhed
Sportsdagen på skolen var en stor begivenhed for mig, da jeg gik i første klasse. Vi havde selv fremstillet medaljer med en saks.
Udfordring
Mine forældre syntes, at jeg trængte til at blive udfordret, så derfor kom jeg på Salling Efterskole. Og nej, jeg lærte ikke at ryge, jeg har aldrig røget. Men jeg var vokset op i så trygge rammer hjemmefra, med hund hele vejen rundt, at jeg måtte ud at opleve.
Sussi og Leo
Sussi og Leo spurgte mig, om jeg ville skrive en bog om dem. Jeg kendte ikke meget til dem, men mødte dem og sagde ja tak. Jeg havde kun været til en enkelt koncert med dem. De er utroligt søde mennesker og smaddergode til at underholde. Tit er det sådan, at folk kommer for at grine ad dem, men når der er gået 20 minutter, griner de med dem. Og Sussi og Leo de griner hele vejen til banken.
