Fodboldlegenden Allan Simonsen kunne kort før sin deltagelse i 'Vild med dans' fortælle, at han og konen var gået fra hinanden - og det var der en helt bestemt grund til.

Allan Simonsen har siden 2001 været gift med Gitte Simonsen, som han har datteren Kira med. Men Gitte Simonsen mødte ifølge Ekstra Bladet sidste år en anden mand. Hun bekræfter overfor Ekstra Bladet, at andre parter var involveret i skilsmissen:

- Skilsmissen kunne bevilges på grund af utroskab, siger Gitte Simonsen kortfattet til Ekstrabladet.



De to mødtes i Vejles natteliv tilbage i 1997, hvor Allan dengang var gift med sin første hustru, Anette. Trods en aldersforskel på 16 år slog Allan og Gitte sidenhen pjalterne sammen, men i dag er forholdet altså brast.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det ikke er det allerbedste, at jeg nu er blevet skilt to gange efter to ægteskaber, hvor jeg har fået fire børn, men der er mange ting, som kommer ind i billedet med sådan noget, siger Allan Simonsen om ekskonens udskejelser.

I disse tider er Allan Simonsen et varmt navn i Vild med dans-sammenhæng, eftersom seerne udsendelse efter udsendelse har reddet hans deltagelse trods dommernes lave pointuddeling.

Fredag aften er han på gulvet igen, hvor han er nu er nået til kvartfinalen med partneren Sofie Kruuse.

Vær opmærksom på, at 'Vild med dans' først sendes klokken 21.00 i aften på grund af fodboldlandskampen.

BT spurgte for nylig, om der var andre kvinder i Allan Simonsens liv. Se hvad han svarede her:



(Hvis du læser med fra mobilen - klik her for at se videoen)