Laudrup-klanen har i årevis leveret dygtige danske fodboldspillere, og nu kan der knyttes et lille håb til, at en ny er på vej.
Andreas Laudrup – Michael Laudrups yngste søn – skal i hvert fald være far. Det afslører Michael Laudrups datter, Rebecca, på sin Instagram-profil.
Om det bliver kvindelandsholdet eller herrelandsholdet, der i bedste fald kan blive beriget med en Laudrup på holdkortet, melders der ikke noget om.
Den glædelige nyhed om familieforøgelsen kommer blot to måneder efter Andreas Laudrups og hustruen Paulines bryllup.
Skulle det blive til endnu en landsholdsspiller, vil den lille ny blive den fjerde Laudrup-generation i træk med landskampe på cv’et.
Den kommende oldefar Finn Laudrup har 19 kampe, mens Michael Laudrup opnåede 104. Både Andreas og Michael Laudrups ældste søn, Mads, har opnået flere ungdomslandskampe.