Skuespiller- og sangerinde Paprika Steen er flyttet fra kæresten Mikael Rieks efter 14 år som par.

- Mikael og jeg kan bekræfte, at vi er gået fra hinanden i al fred og fordragelighed, siger Paprika Steen til HER&NU.

Parret nåede aldrig at blive gift, selv om forlovelsesringen rent faktisk ligger hjemme klar til brug.

- Jeg har en forlovelsesring liggende derhjemme, og jeg vil også gerne giftes som hvid brud i en kirke. Men hvorfor det ikke er blevet til noget, vil jeg ikke sige. Det er sådan noget magisk, mystisk og mærkeligt noget, har Paprika tidligere fortalt HER&NU.

Paprika Steen og Mikael Rieks har sammen en 13-årig søn.