Bliv ved! Bliv ved! Keep up the good work, girl! Sådan ville det lyde, hvis B.T.s brevkasseredaktør Annette Heick skulle give sig selv et godt råd.

2011 var på mange måder hendes år. Men succesen havde så høj en pris, at hun var tæt på at miste fodfæstet. Alligevel springer hun igen ud på det dybe vand uden redningskrans.

I disse dage holder nerverne endnu en gang den 40-årige sangerinde søvnløs. Hun frygter for anmeldernes dom over hendes nye, ambitiøst anlagte album ’Grænseløs’. Al den anerkendelse, Annette fik for rollen som den ene heks i ’Wicked’, er på spil.

- Ja, der er utrolig meget på spil. Mit nye album er ’mig’ hele vejen igennem - mine sange, mine idéer. Som Preben Kristensen (som snart har premiere med Linie 3, red.) sagde til mig forleden, ’her går vi og har det så sjovt, og så venter guillotinen’.

- Men jeg ville alligevel til hver en tid skynde mig at bekræfte mig selv i at springe ud i det, siger Annette Heick.

Dansk/svenske fru Heick blev nærmest lykkelig, da hun for et par år siden mirakuløst fik tilbudt musical-rollen på Det ny Teater.

Tørsten efter udfordringer og anerkendelse var enorm efter en mental og økonomisk nedtur efter en pladefiasko i 2005 - og derefter hendes livs største fejltagelse, ’Vild med dans’ i 2007.

Næsten blå arm

Heicks arm var næsten helt blå efter premieren sidste vinter på ’Wicked’. Så mange gange måtte hun knibe sig selv i armen, da anmelderne roste hendes præstation.

Men efter 121 optrædener havde hun tabt sig ti kilo. De sidste uger tilbragte hun udmattet i sengen, stod op ud på dagen efter endnu en urolig nat, spiste en kæmpe bøf tilsat proteinpulver, og så var det over Øresundsbroen igen.

- Jeg var fuldstændig afpillet og skrællet af, da jeg stoppede. Jeg forbrændte så meget i løbet af halvandet år. Jeg måtte på fedekur bagefter, siger Annette Heick.

- Jeg måtte fornemme min omverden igen. Være en ordentlig mor og kone igen. Teatrets verden er totalt magisk, men den blev også meget lille.

- Man er pakket ind i en magisk osteklokke. Det er en af de mest modsætningsfyldte perioder i mit liv. Fantastisk og udfordrende. Samtidig sindssyg hård, siger Annette Heick.

Efterfølgende kunne Annette have valgt at skrue ned eller søge trygheden. Men det har aldrig været hende med de nemme løsninger. Det ligger i generne som en positiv drivkraft, nærmest et livsvilkår. En Heick sætter sig ikke ned og venter.

En vigtig tegning

Hjemme i huset i Malmø hænger en tegning, Annette en gang har fået som gave af Stig Kreutzfeldt. Den forestiller en frø, der er tæt på at blive slugt af en hejre. Men frøens arme, der stikker ud af næbbet, holder så fast om fuglens hals, at den ikke kan sluge sit bytte.

Under tegningen står der ’Never ever give up’.

- Jeg elsker den tegning. Det er mig i en nøddeskal. Det har altid været en kamp. Den kamp har jeg fået i dåbsgave. Men nogle gange kunne det være sjovt at have lidt held i sprøjten og så være den, der blev taget til indtægt. Jeg vil gerne prøve at sætte et tegn. Tænk at høre nogen nynne en melodi og tænke, ’hey, den har jeg skrevet’,’ siger Annette Heick.

Hun understreger, at hun ikke klager. For uden de forkerte eller uheldige valg ville der ikke komme nye rigtige og heldige valg.

Alt for meget på skærmen

- Forkerte valg kan give de rigtige konsekvenser. Jeg var med i ’Vild med dans’ i 2007. Det skulle jeg aldrig have sagt ja til. Jeg var alt for meget på tv-skærmen i den periode.

Til sidst var Danmark ved at blive kvalt i Annette Heick. Når du står til en premiere og hører kolleger sige, ’nå, der er hun så, igen’. Ja, så ved man, at noget er galt, siger Heick, og tilføjer, at der følger et stort MEN i den næste sætning:

- Men havde jeg ikke været med i danseprogrammet havde jeg ikke mødt hende, der introducerede mig til Det ny Teater. De havde brug for en, der kunne danse og synge. Casteren havde set mig i ’Vild med dans’.

Det har igen medført, at Annette Heicks kalender nu er fyldt med arrangementer med diverse symfoniorkestre landet over. Blandt meget andet.

Mellem to lande

Og så er der jo ’Grænseløs’. Et projekt, der nu har været to år undervejs.

Albummet afspejler Heicks placering mellem to lande og to kulturer. Ikke mindst musikalsk. Der medvirker flere svenske sangere og producere.

- Jeg har fået et økonomisk overskud, der gør, at jeg tør gøre det. Jeg er så heldig, at jeg lever af at synge i dag. Jeg ville aldrig sætte mine børns velfærd på spil igen. Men selvfølgelig. Jeg har sat mig selv totalt på spil. Det er ikke så rart at vente på dommen. Folk er vilde med pop. Men det er som regel det mest udskældte på parnasset. Jeg tror ikke, mine forældre nogensinde har haft en anmeldersucces, siger Heick og nævner et eksempel.

- Jeg sidder nu på syvende år i ’Mads og monopolet’ på P3. Men min musik ville aldrig blive spillet på P3. Heller ikke selvom jeg forsøgte at lave P3-egnet musik, som Alberte med ’Min klub’. Aldrig nogensinde. Jeg vil gerne vædde en kasse øl, siger Annette Heick.