Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med Anders Blichfeldt om overfusning, en kæmpe bh meget, meget mere ...

Jeg er ret skarp, når det gælder ... musik. Men bortset fra det, synes jeg også, det er rart at have fingrene nede i noget håndgribeligt, nemlig at hjælpe i min kones kaffebar. Jeg har lige været i Dagrofa i Hillerød og købe 30 liter mælk, 18 flasker rødvin og fem kilo mayonnaise. Nogle gange er det sådan i min branche, at det er så langt væk, det man taler om. Sådan noget underligt sfærisk noget, der hele tiden er genstand for subjektivitet. Med andre ord. Højtravende og ukonkret. Jeg kan også godt lide at vaske op og sørge for, at retten smager godt.

Jeg magter ikke ... at høre mere ævl og bavl fra politikere, eller deres nye måder at pakke tingene ind på. Politikerleden, tror jeg, har nået et nyt højdepunkt i Danmark, ingen gider at høre på deres tomme ord.

Jeg kunne tænke mig at slippe af med min dårlige vane, som er ... rygning, selvom jeg ikke ryger så meget. Da jeg var yngre, røg jeg meget, men nu ryger jeg kun en gang eller to om ugen. Jeg kunne tænke mig at blive fri for det, for det fylder meget i min bevidsthed. Rygning er ikke godt for min stemme, og det er hovedårsagen til, at jeg vil stoppe helt. Den dag jeg stopper med at synge, tror jeg da bare, jeg skal have købt en karton grønne Prince og se at komme i gang.

Jeg var udsat for tilnærmelser ... eller måske noget, der mindede om det, dengang en kvinde smed en bh op på scenen. Den gik rundt fra den ene til den anden i bandet i løbet af koncerten, og til sidst hang den på min guitar. Det var en ret stor bh. Jeg tror, det var en stærk pige, der havde haft den på.

Jeg tog mig selv i at være arrogant, da ... jeg synes ikke, jeg er arrogant. Jeg tror, vi skal langt tilbage i tiden, måske kunne jeg være lidt arrogant, da jeg var i trediverne, fordi jeg var »ham der fra ’Big Fat Snake’. Jeg forsøger egentlig bare at være nogenlunde omgængelig og til at snakke med, og det har jeg gjort de seneste 20 år. Jeg prøver at være flink over for dem, jeg møder. En gang imellem bliver man skuffet, men langt de fleste er søde og velmenende og kommer måske og spørger mig om noget . Eller de vil fortælle, hvad min musik på et tidspunkt har betydet for dem. Det tager jeg meget positivt imod.

Jeg bliver meget forvirret, når ... der er tal involveret. Da jeg skiftede bank, fik jeg den samme besked ti gange, gå ind på NemID og gør et eller andet, og det fik jeg aldrig gjort. Jeg er meget lidt velegnet til at forstå den slags. Ligesom når jeg snakker med min revisor, det fatter jeg simpelthen ikke.

Jeg ville ønske ... at jeg en dag kunne komme til at prøve en Formel 1-racer på en bane. Jeg er jo motorsportsfan og fik engang lov at låne en splinterny Ferrari Spider en hel formiddag, og det var superfedt. Den var fuldstændig fantastisk. Når man kører på motorvejen i en Ferrari, kan jeg mærke, at jo hurtigere man kører, des mere fast står den. Normalt er det sådan, at når man kører over det tilladte, bliver det lidt wobbly, men da blev det bare federe og federe.

Jeg har oplevet noget næsten overnaturligt... nogle gange, hvor jeg bagefter har tænkt: Det var dog mærkeligt, fordi en hel masse tilfælde er klasket sammen. Her fornylig oplevede jeg en masse ting oven i hinanden, der gjorde, at jeg blev opmærksom på den amerikanske komponist Jimmy Webb, som jeg aldrig havde hørt om før. Det var fra alle mulige forskellige vinkler, hvor mennesker, der ikke kender hinanden og uden sammenhæng, pludselig gør mig opmærksom på ham. Og der var måske en dybere mening med det, for det var interessant at dykke ned i hans sangskat.

Jeg gad godt være god til ... golf, for det er jeg virkelig dårlig til, men jeg synes, det er sjovt, og hver eneste gang jeg står og siger: »Nu rammer jeg den. Nu bliver det godt«, går det galt. Jeg var ude at spille for at par uger siden efter at have samlet kræfter til det i et år, og jeg har før været så heldig at gå nogle runder med Steen Tinning, og undervejs tænkte jeg bare: Det var satans. Hvordan i himlens navn kan det lade sig gøre?

Mennesker er mærkelige, når de ... ikke kan li’ hinanden, bare fordi de ser anderledes ud. Jeg synes, det er dybt mærkeligt, at nogen mener, at folk med en anden hudfarve, eller nogle der er tykke, skulle være anderledes som mennesker. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. I dag er det sådan med Facebook, at det er, som om det bliver mere og mere o.k. at være afstumpet i den mere eller mindre anonyme verden, hvor man kan »disse« andre og skrive alt muligt pis om dem uden at frygte for konsekvenserne, ligesom hvis man mødtes ansigt til ansigt. Det synes jeg er et kæmpe skridt tilbage.

Det var pinligt for mig, da ... jeg efter en længere flyrejse var på vej ud fra parkeringspladsen ved lufthavnen. Da jeg skulle forbi bommen, virkede mit kort ikke, og der holdt efterhånden en kæmpe kø bag mig. Jeg blev totalt stresset og ville bare gerne ud, og mens jeg trykker på serviceknappen, hører jeg bare en dut-dut-lyd. En venlig mand, der holdt bagved, gik op til mig og spurgte: »Hej, kan jeg hjælpe med noget?«, men jeg fik jeg bare et anfald: »Nej, du kan ikke hjælpe med noget, tror du jeg er idiot?«. Hele min familie sad bare og kiggede på mig og rystede på hovedet. Det var virkelig pinligt - hold kæft en idiot jeg var. Han kom jo bare for at hjælpe.

Jeg undgår at hænge med næbbet ved at ... tale med min kone, for hun er skidegod til at sige, når jeg kommer med noget, som jeg synes er mega problematisk: Zoom lige lidt ud og kig på det engang mere. Så er det, som om det kæmpe problem med, at der er sendt en forkert farvekode med en plakat, viser sig at være et mindre. Ja, min kone har langt mere overblik, end jeg nogensinde får.

Tiden i 1980erne brugte ... jeg på at skrive sange og at prøve at slå igennem. Det handlede om at komme ind i musikbranchen og få mine sange mangfoldiggjort, spare penge op, gå i studiet, lave demobånd og sende dem til pladeselskaber og rende bookingbureauer på dørene og en masse kiksede koncerter, der ikke gik som håbet. Men det var også et årti med gode ting, jeg blev gift.

Jeg vil aldrig gentage rejsen til ... en skiferie i Tjekkiet på et all inclusive hotel, der lugtede helt vildt dårligt. Det er 16 år siden. Lugten i hotellet kan beskrives som en blanding af sved og friture, manglende rengøring og lidt af tis. Mest af sved dog. Vi kunne ikke holde ud at være der. Til gengæld var der ikke rigtig noget sne.

Jeg måtte skynde mig væk, da ... jeg for mange år siden var helt ung og i byen. En person, der virkede som en båtnakke, gik hen til vores bord og drak af vores drink. Jeg troede, jeg kunne tale ham ned, men da jeg gik udenfor lidt senere, stod han der og ville gi’ mig tæsk. Men heldigvis kunne jeg løbe fra ham, for han var meget mere vissen end mig.

Jeg var engang misundelig på ... de band og kunstnere, der var slået igennem, dengang jeg selv prøvede at få et gennembrud. Den følelse har jeg haft, og det kan være en slags drivkraft, der kan være nødvendig for at slå igennem. Men i dag går jeg ikke rundt og er misundelig på nogen.

Jeg har påtaget mig en ny rolle ... fordi jeg er blevet vært på programmet ’Rockshow’, som man kan se på TV 2 Charlie. Vi har optaget otte afsnit ud af ti. De er optaget som koncerter rundt om i landet, blandt andet i Horsens på torvet med 3.000-12.000 tilskuere. Der er virkelig kastet nogle penge efter at lave noget, som ser flot ud, og som lyder fantastisk. Generelt har musikken været underprioriteret i tv - især når vi ser på dem, som faktisk kan synge, og som har en karriere. Men det har været magtpåliggende for mig, at det ikke blev et museumsprogram, hvor man kun spiller gamle sange, der er også nyt materiale. Det er med navnene Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Lars Lilholt, Folkeklubben og Rasmus Nøhr og flere andre.