Stjernens make-up artist afslører nu, at Michael Jackson måtte have hjælp til at spise kort før sin død.

En af de personer, der var helt tæt på Michael Jackson melder sig nu på banen med sin version om, hvordan hans sundhedstilstand var den sidste tid, før han døde.

Karen Faye, 53, der var Michael Jackons make-up artist, fortæller, at "The King of Pop" var både "disorienteret og syg" i den sidste uge han levede og hævder, at han var så presset over at skulle performe til sine kommende London-shows, at det "dræbte" ham.

Hun oplevede Jackson under træningen til hans comeback-tour i Los Angeles i juni.

Karen fortæller til Jackos fans på Facebook, at koreografen Kenny Ortega måtte made sangeren.

- Han (Jacko) vejede seks til ti kilo mere i april end han gjorde i juni. Kenny skar hans kylling ud for ham og madede ham. Det bekymrede mig meget. Hvis han ikke kunne spise selv, hvordan kunne man så forlange, at han skulle kunne klare sine shows?

Karen blev efterfølgende også hyret af Jackons familie til at sminke ham, da han blev lagt i sin kiste efter sin død.

Ifølge de seneste meldinger er Michael Jackson stadig ikke blevet begravet.  
Amerikanske TMZ.com skriver, at familien uenige om, hvor sangeren skal stedes til hvile.

Hans bror Jermaine ønsker, at det skal være på Neverland Ranch, mens andre familiemedlemmer mener, det skal være i de ukendtes grav.

Derfor skulle hans lig indtil videre ligge afkølet på is.