Den har i 20 år kostet en tikrone.
Men den kunstigt lave pris hos McDonald's blev ændret sidste år til først 12 kroner og sidenhen 13 kroner.
Nu har McDonalds så prisen igen, så en cheeseburger kom til at koste 15 kroner i maj 2023, og prisen er derfor steget med 50 procent på blot to år, skriver nichemediet Finans.
»Vi har desværre set voldsomme prisstigninger på særligt hvede og oksekød de seneste år. Derfor har vi flere gange de seneste år anbefalet de danske franchisetagere at hæve prisen på vores produkter – blandt andet cheeseburgeren,« skriver McDonald's Danmarks kommunikationschef, Mads Jensen.
Samtidig kan kommunikationschefen så heller ikke afvise, at prisen kan få et nøk opad endnu en gang.
Mads Jensen kan heller ikke sige noget om, at hvis prisen på oksekød skulle falde igen, at prisen på en cheeseburger ligeledes skulle falde igen.
Som med så mange andre varer det seneste år har inflationskrisen gjort det dyrere at sætte tænderne i en burger fra McDonald's eller Burger King.
Men ét sted er priserne for deres mad eksploderet i en sådan grad, at det kan være svært for kunderne at gennemskue, hvad der egentlig foregår.
Forbrugerrådet Tænk kritiserer udviklingen og kalder den »forplumret« og »en mærkelig måde at skrue priserne kunstigt op«.
Et godt eksempel er en mellem Big Mac Menu fra McDonald's.
Køber du den i restauranten, er prisen 80 kroner. Køber du den via Wolt eller Just Eat, koster den 103 kroner.
Oven i den merpris kommer det gebyr, du betaler for at få bragt ud, som typisk ligger fra 19 til 69 kroner alt efter bopæl og udbringningstjeneste.
Og det er faktisk værre end i august 2022, hvor B.T. også undersøgte prisforskellen.
Her kostede en mellem Big Mac Menu 71 kroner i restauranten og 85 kroner på Wolt eller Just Eat plus leveringsgebyr. En forskel på 14 kroner eller knap 20 procent.
Du kan se B.T.s forbrugerredaktør fortælle om prisstigningerne i videoen øverst i artiklen.