Fredag kom de højeste stigninger i forbrugerpriserne i Danmark i 13 år, da Danmarks Statistik kunne offentliggøre, at inflationen – udviklingen i forbrugerpriserne – ramte 3,4 procent i november.
Voldsomme tal. Men vand i forhold til, hvad der foregår i USA, verdens største og mest toneangivende økonomi.
I november ramte inflationen i USA nemlig 6,8 procent, hvilket er det højeste niveau i 40 år.
Allerede før tallene blev offentliggjort, forsøgte USAs præsident, Joe Biden, at mane til besindighed.
»I morgen får vi en rapport om forbrugerpriserne, som forventes at stige igen. Det er til dels drevet af energipriser og prisen for brugte biler,« udtalte Joe Biden, ifølge CNN:
»Heldigvis er energipriserne faldet i ugerne efter, de her data er indsamlet. Prisen for brændstof på tankstationerne er allerede begyndt at falde på nationalt niveau.«
Ikke desto mindre skaber de høje inflationstal bekymring og har vakt debat de seneste uger – ikke mindst på grund af coronavarianten omikron, som lige breder sig med ekspresfart i hele verden.
Men først til inflationtallene.
For selvom Joe Biden pegede på, at priser for benzin og diesel eksempelvis er på vej ned og dermed kan lægge en dæmper på inflationen, er priserne på andre varer også begyndt at stige i pris.
Inflationen har altså bredt sig fra energi til andre varegrupper, og meget tyder derfor på, at de højere priser er ved at bide sig fast.
I Danmark har priserne for el, gas, benzin og diesel drevet inflationen kraftigt de seneste måneder.
Men i november stod det eksempelvis klart, at inflationen også har bredt sig til fødevarer, som også er begyndt at stige ukarakteristisk meget i pris med et niveau på 2,1 procent.
Bider inflationen sig fast på høje niveauer – eller ligefrem stiger yderligere – er forventningen, at centralbankerne begynder at hæve renten.
Ifølge BBC sker det allerede i USA om få måneder.
Når man hæver renten, gør man det dyrere at låne penge og lægger dermed en dæmper på økonomien, hvilket så også kan lægge en dæmper på inflationen.
Helt lavpraktisk vil det eksempelvis få konsekvenser for husejere i Danmark, når lån skal optages eller lægges om.
Og så er der altså en helt anden faktor, som for alvor er begyndt at spille en rolle: Corona-varianten omikron.
De helt afgørende årsager til væksten i inflation har nemlig været betinget af coronavirus, som, indtil for få måneder siden, så ud til at være på retræte.
Sådan er det ikke længere, og omikronvarianten frygtes nu at intensivere en ny bølge af nedlukninger og disruption i hele verden.
Ifølge CNN er frygten eksempelvis, at hvis vi står overfor nedlukninger igen, så er der en tendens til, at efterspørgslen på varer som elektronik, hårde hvidevarer og andre ting til hjemmet stiger.
Da efterspørgslen på de varer allerede er høj, kan det presse priserne yderligere op.
Noget andet, der kan blive en konsekvens af et stort omikron-udbrud, er nye nedlukninger af fabrikker, som allerede nu har været en stor årsag til varemangel og medfølgende inflation i hele verden.
Det eneste positive, nedlukninger på grund af omikron kan medføre for inflationen, er en faldende efterspørgsel på benzin og diesel, fordi alle sidder derhjemme.
Det vil sænke energipriserne.
Men lige nu hersker altså uvisheden, mens varer bliver dyrere og dyrere i hele verden.
Samtidig raser debatten mellem økonomer, der skal forsøge at forudsige, om inflationen snart aftager eller forbliver høj.
Spørgsmål, de kommende måneder vil vise os svarene på.
