Onsdag morgen lidt over ni blænder Retten i Lyngby med dommer Søren Serup for bordenden op for et af de helt store opgør oven på finanskrisen. 11 tidligere medlemmer af bankledelsen er sagsøgt for at have påført Amagerbanken store tab, og statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, afkræver dem 900 millioner kroner i erstatning.
En af hovedpersonerne i dramaet er advokat N.E. Nielsen, som var formand for bankens bestyrelse indtil få måneder før konkursen i februar 2011. Der er afsat over 100 retsdage i sagen, som løber frem til november 2017, og N.E. Nielsen agter så vidt muligt at deltage i samtlige retsmøder.
»Det vil jeg af respekt for landets domstole og for min egen skyld. Dertil kommer, at min egen og de øvrige sagsøgtes advokater har bedt mig om det,« siger han.
Amagerbankens konkurs for fem år siden fulgte efter et dramatisk forløb, hvor bankledelsen med finansiel bistand fra bl.a. rigmanden Karsten Ree og Finanstilsynet søgte at redde banken med frisk kapitaltilførsel på flere hundrede millioner kroner. Direktion og bestyrelse med N.E. Nielsen og bankdirektør Jørgen Brændstrup i spidsen gik af på en generalforsamling i november 2010, hvor en ny ledelse blev indsat. Det lykkedes dog ikke at redde virksomheden, og i februar 2011 begærede en ny ledelse banken konkurs.
Intet er glemt
N.E. Nielsen går for at være en hård hund, men han siger selv, at han ikke har glemt Amagerbankens mange aktionærer og kreditorer, som tabte penge på bankens fald.
»Jeg tænker på dem mindst én gang om dagen,« siger han.
»Det er ikke rart at tænke på, at nogle mennesker, som investerede i banken, da vi havde vi brug for det, har tabt deres penge. Når du har været formand for en bank gennem gode og dårlige tider, så er det en meget stor belastning at sidde tæt på og se, at der er mennesker, der taber deres penge.«
»Nogle af mine kolleger fra den tidligere ledelse er martrede ved tanken om det her. Men allerede da jeg adskillige år før trådte ind i bestyrelsen, gjorde jeg mig det klart, at jeg havde ansvaret for andre menneskers penge, som jeg måtte søge at forvalte bedst muligt. Det er en del af en mere filosofisk tilgang, jeg har til det. Vi har ansvaret, uanset om det går godt eller skidt,« siger N.E. Nielsen.
Han har siden Amagerbankens konkurs haft mere end fem år til at filosofere over, hvorfor det nu lige er ham og Amagerbankens øvrige ledelse, der er tilsagt i Retten i Lyngby onsdag morgen med krav om millionerstatning.
»Stort set alle banker fik under og efter finanskrisen dramatiske tab på udlån af den ene eller anden karakter. Mange af dem lider fortsat tab, efter at krisen flyttede fra Storkøbenhavn til Jylland og landbrugene dér. Men trods de store tab er det kun et fåtal, der er blevet afkrævet erstatning,« påpeger han.
Dramatiske tab
For de læsere, der har glemt finanskrisens dramatik, kan vi genopfriske erindringen: Under tidligere bankdirektør Peter Straarups ledelse tabte Danske Bank over 30 milliarder kr. på bankens irske eventyr, hvor udlån til en boomende byggesektor og private ejendomsinvesteringer løb løbsk med det resultat, at de irske aktiviteter i dag stort set er lukket ned.
Og Nykredit, som i øjeblikket kæmper med kundernes vrede over stigende bidragssatser, har tabt adskillige milliarder på tidligere topchef Peter Engbergs uheldige opkøb af Forstædernes Bank i 2008, som viste sig at indeholde en række dårlige udlån. Samme Peter Engberg sidder i øvrigt i dag som formand for Finansiel Stabilitet og er således formelt N.E. Nielsens modpart i retsopgøret mod Amagerbankens tidligere ledelse.
Ingen af de to finansgiganter er blevet mødt med erstatningskrav. Men i modsætning til Amagerbanken har de – med hjælp fra staten og diverse bankpakker – også selv kunnet absorbere deres milliardtab.
»Det er åbenbart sådan, at fordi en bank ligger i Finansiel Stabilitet, så tales der om og rejses erstatningskrav, mens der i andre banker, som har andre ejere, ikke rejses tilsvarende krav,« siger N.E. Nielsen og peger på et faktum, som i dag nærmest må betragtes som en naturlov.
»Man kan reflektere over, at fordi ejeren er staten, så afprøver ejeren nogle grænser. Når ejeren ikke er staten, så afprøver man ikke de samme grænser. Når staten kommer ind, så opstår der krav om, at nu skal der gøres noget. Man må acceptere, at sådan er det, og derfor må man også tage retssagen med ro og fatning,« siger han.
»Det er helt forståeligt, at politikerne på danskernes vegne ønsker at placere et ansvar, når nogen har lavet noget afgørende forkert. Det er en forståelig følelse. Det er menneskeligt at ville have nogen klynget op. Det er jo den samme følelse, fodboldtrænere møder, når de har tabt ti landskampe.«
Sagsøgt for uforsvarlige lån
N.E. Nielsen minder om, at Amagerbankens tidligere ledelse ikke er sagsøgt for bankens konkurs, som først indtraf, efter at ledelsen havde forladt banken: »Vi er sagsøgt for en række enkeltudlån, som Finansiel Stabilitet mener, var uforsvarlige.«
Selv om N.E. Nielsen kan føle det uretfærdigt, at et søgsmål om et stort millionbeløb lige netop skal gå ud over ham, så er han langt fra fortaler for, at alle bankledelser, som har påført deres bank tab, skal retsforfølges:
»Banker skal tage risici og risikere tab. Det har samfundet brug for. Jeg er ikke tilhænger af den amerikanske model, hvor man oftere end i Danmark sagsøger folk. Det dur ikke med nultolerance over for fejl. Alle begår fejl, og hvis du altid kan blive gjort personlig ansvarlig for fejl, hvor mange mennesker har så lyst til at sidde i en bestyrelse? Alle bestyrelser – også en bankbestyrelse – skal være en aktiv og dynamisk sparringspartner og ikke blot en kontrolfunktion.«
Uvirkelige tal
900 mio. kr. er mange penge at blive sagsøgt for. Hvordan tackler man det?
»Tallet er i sig selv ødelæggende og uvirkeligt, og vi har alle været nødt til at distancere os fra det,« siger han.
Tilbage til retssagen, som starter onsdag morgen. N.E. Nielsen har altså til hensigt så vidt muligt at møde op til samtlige retsdage og bruge to-tre dage om ugen på sagen.
Hvordan kan det indpasses i jobbet som partner i et af Danmarks store advokatkontorer?
»Jeg er fortsat et flittigt menneske. De sidste mange år har jeg ikke lavet klassisk advokatarbejde, men i stedet gennemført en række særlige transaktioner. Det er relativt specielle opgaver, som jeg kan arbejde med trods retssagen. Men selvfølgelig bliver det en belastning. Til gengæld kan jeg arbejde meget med USA, for når vi kommer hjem fra retssagen om eftermiddagen, så er de stået op i USA. Og det samme gælder Kina, bare tidligt om morgenen.
N.E. Nielsen er fyldt 68 år. Under Amagerbankens værste krise kæmpede han med en alvorlig kræftsygdom, som han i dag lever med.
»Min største bekymring er, at jeg skal være fysisk inaktiv og sidde i retten seks timer om dagen. Jeg er vant til et højt aktivitetsniveau,« siger han.
