Divisionsforeningen skal betale 100.000 i erstatning til Allan Gaarde og Sammy Youssouf efter brud på overenskomsten. Vejle Boldklub skal betale over en million.

Alvorlige knæskader satte en stopper for karrieren for både Sammy Youssouf og Allan Gaarde. Men begge spillere fik afvist erstatningskravet, da Vejle Boldklub ikke havde tegnet en forsikring for de to spillere mod permanent tab af erhvervsevne, som levede op til overenskomstens krav.

Divisionsforeningen havde tilvejebragt den forsikring, som Vejle Boldklub og en række andre klubber benyttede, og nu har Fodboldens Voldgift afgjort, at Divisionsforeningen skal betale 115.000 kroner i erstatning, mens Vejle Boldklub skal betale 500.000 plus renter på 75.000 til hver spillere – en samlet erstatning på 1.150.000 kroner.

Der er tale om en principiel sag, og Divisionsforeningen og klubberne er med kendelsen nødt til straks at ændre forsikringsdækningen for spillerne, så disse dækninger bringes i overensstemmelse med overenskomsten. 

- I Spillerforeningen er vi glade for, at Fodboldens Voldgiftsret nu har sikret spillernes overenskomstmæssige forsikringer med denne principielle kendelse, siger direktør i Spillerforeningen, Mads Øland, som fortsætter:

- Hele sagen har ikke været sjov for hverken Sammy eller Allan. I første omgang har de måttet indstille deres flotte karrierer. I anden omgang har de sammen med Spillerforeningen måttet kæmpe for den erstatning, de har krav på ifølge overenskomsten, slutter Mads Øland.

Omkring totrdjedele af alle klubber har den forsikring, som Divisionsforeningen peger på, og som altså er blevet underkendt