Politiet anser det for fuldstændigt sikkert at tage i Parken i aften. De forventer hverken terror eller balade blandt tilskuerne. FC København byder i aften velkommen til Rubin Kazan i et helt fyldt Parken. Et stuvende fyldt stadion er et oplagt terrormål og det er politiet da også opmærksom på.

-Hvis der skulle dukke noget mistænkeligt op, så er vi der selvfølgelig og vi har folk derude der kan tage sig af det. Men der er ingen indikation af at Parken skulle være et terrormål, siger Vicepolitikommisær Preben Johannesen fra Station Bellahøj, der står for politiets indsats i parken.


Hos FC København er sikkerheden skærpet i forbindelse med Champions League kampen, men heller ikke her frygter man terror.

- Vi har i forvejen en masse sikkerheds i forbindelse med Champions League, væsentligt mere end til en ligakamp, siger informationchef Charles Maskelyne fra FCK.
Han frygter ikke at aftenens kamp er et terrormål

Hverken politiet eller FC København forventer ballade med tilskuerne, blandt andet fordi gæsterne fra Rubin Kazan stort set ikke har nogen tilskuerne med til kampen i København.

FC København spiller mod Rubin Kazan klokken 20.45.