Der er galakser til forskel på den Morten Olsen, der sidder foran mig på Hotel Hilton i Bukarest, og så den Olsen, der sad hidsig og irritabel på et podie i Beograd for blot fem dage siden.

Olsen er i godt humør. Der er overskud og smil. Sejre overvinder alt i fodboldens verden. 3-1-triumfen dæmpede øjeblikkeligt det stormvejr, som Morten Olsen havnede i sidste uge til kampen i Serbien. Med hans to chefer, Claus Bretton-Meyer og formand Jesper Møller, i offensiven.

Først Bretton-Meyer, der måske uforvarende svarede ja til, at selvfølgelig kunne Morten Olsen fyres, hvis han ikke opfyldte målsætningen. Uskyldigt i manges ører. Men ganske usædvanligt med Olsen 14 år i DBU-systemet fuldkommen fredet.

Kort efter stikpillen i et internt nyhedsbrev fra Jesper Møller om, at beslutninger truffet af DBU-ledelsen ikke måtte kritiseres med direkte antydning til Olsens ærgrelse over, at Ligalandsholdet var aflyst.

Ovenpå en hektisk og stormfuld uge var det tid til at bede Morten Olsen sætte scenen og reflektere over et af de vigtigere kapitler i sin landstrænertid.

Der er vel ikke noget som en sejr, der kan lukke enhver debat om en træners fremtid, som tilfældet var i sidste uge?

- Det ved jeg ikke. Det interesserer mig på sin vis heller ikke. Jeg gør det stykke arbejde ud fra de kvaliteter, jeg har. Alle har begrænsninger. Hvis det ikke er nok, har jeg ingen indflydelse på det alligevel. Det, jeg koncentrerede mig om i sidste uge, var, at vi skulle ud og spille en vigtig fodboldkamp.

Men tænkte du ikke, at det var nogle underlige meldinger, der kom fra DBU-toppen midt i en vigtig forberedelsestid?

- Selvfølgelig var de underlige. Det er klart, jeg syntes det.

Men tog du en snak med dem og bad dem om, at fokus skulle være på fodbolden?

- Nej, for jeg koncentrerede mig ikke om de ting der. Sket var sket. Det, jeg koncentrerede mig om sammen med mine trænerkolleger og behandlerteamet, var at få et fit hold. Det er også det, du som træner skal koncentrere dig om. Alt det andet må ikke irritere dig.

Hvordan havde du det med, at der var stor mediefokus på klimaet mellem jer?

- Det har jeg alligevel ingen indflydelse på, hvad der bliver skrevet og sagt.

Men irriterede det dig?

- Nej nej. Jeg syntes bare, det var forkert timing af de udmeldinger i al almindelighed. Men du må sørge for at fokusere på opgaven. Ligesom jeg skulle fokusere på at lægge de frustrationer, jeg havde fra Portugal-kampen på hylden. Du skal i sådan en situation være professionel nok og så sige, ’hvorfor er jeg her?’ Jeg er her for holdet, og for at vi skal præstere, og så må jeg lukke alt det andet ude.

Men hvad så med næste gang, du er utilfreds med en beslutning truffet af DBU-toppen, der har relation til landsholdet, og du bliver spurgt til din holdning?

- Jeg vil stadig blive ved med at, ja kritisere er måske et forkert ord, men debattere så. Der vil altid være nogle ting, du debatterer internt og kun med din arbejdsgiver. Men det er også vigtigt at forstå, at vi er et samlet fodbold-Danmark, og vi skal i fællesskab være med til at gøre vores spillere bedre. Og der vil vi nogle gange være nødt til at kaste en debat ud, og så sige ’hvad er andres holdning til det?’ Jeg vil ikke være bange for igen at udtrykke mig i en debat.

Og heller ikke bange for, hvad konsekvenserne af din holdning kan få for dig selv?

- Jeg kan ikke lide at være tilfreds. Jo, et par dage efter en sejr i Serbien. Men hvis vi sætter os og siger, at det alt sammen er godt nok, bliver vi indhentet. Det er svært allerede nu at slå Armenien og Albanien, og vi ser lande som Schweiz og Østrig, der har gang i en fantastisk talentudvikling.

- Vi må kigge på, hvordan bliver vi bedre. Nu er vi i en situation, hvor der er økonomisk dødvande i DBU, så må vi tænke i helheden, og hvordan vi kan hjælpe og påvirke den situation. Vi skal hele tiden tænke, hvordan lille Danmark kan bevare sin position i et globalt fodboldmarked.

Så det, jeg hører dig sige, er, at du ikke tager mundkurv på næste gang, der træffes en beslutning om eventuelt Ligalandshold eller U21-landsholdet?

- Jeg synes, jeg skal blive ved med at debattere. Det er en del af jobbet. Vi som trænere er også med til at inspirere og motivere. Så vil der måske være nogle ting, som vi kun skal tale med vores direktion og bestyrelse om. Det er jeg med på. Men sådan noget som det der, det, mener jeg, skal debatteres rundt om i fodbold-Danmark.