Mathias 'Zanka' Jørgensen bliver (igen) hyldet for en gestus.

I Huddersfield elsker fansene tilsyneladende Mathias 'Zanka' Jørgensen, der efter søndagens 4-1-sejr over Bournemouth vandrede ud til en ung og håbefuld fan, som fik overrakt danskerens trøje.

Se bare videoen herunder!

På videoen kan man se 'Zanka' gå ud til den unge fan, der får den svedige og brugte trøje og et high-five fra danskeren.

Det er brugeren 'Charlie', som har lagt videoen på Twitter med teksten:

»'Zanka' er en guttermand, hatten af for vores klub!«

'Zanka' har selv svaret på beskeden og antyder, at det var skiltet, som den unge mand holdt, der gjorde udslaget.

Siden sit skifte væk fra FC København har Mathias 'Zanka' Jørgensen vokset sig til en publikumsyndling på John Smith's Stadium. Omrking juletid gav han øl til Huddersfield-fansene, der mødte op til en udebanekamp, og der tog det for alvor fart. Læs Morten Bruuns rosende kommentar om det emne HER.

I toppen af artiklen kan du se højdepunkter fra kampen mellem Huddersfield og Bournemouth.

Også hos den tyske træner David Wagner er 'Zanka' en populær herre. Danskeren har spillet samtlige 27 kampe i Premier League fra start og er endnu ikke blevet skiftet ud.

Huddersfields sejr luner gevaldigt. Før kampen mod ellers så formstærke Bournemouth havde man tabt fem Premier League-kampe i streg og spillet de tre foregående kampe før det uafgjort. Men nu er 'Zanka' og co. altså tilbage på sporet.