Der er kæmpe interesse for at se FC København opgør mod de nordiske arvefjenderne fra Rosenborg.

Hvis du har planer om at se FC Københavns Champions League kvalifikation mod norske Rosenborg, så skal du være vaks ved havelågen. 24 timer efter billetterne er sat til salg, er der nemlig allerede røget 15.000 over disken.

Hos FC København har man en forventning om en pakket Parken.

Det er en kamp, der har alt, og med den flotte start på billetsalget kan spillerne forvente optimal opbakning i bestræbelserne på at sikre klubben en plads i gruppespillet i UEFA Champions League, siger koncernchef Dan Hammer, der vurderer det som sandsynligt, at kampen bliver udsolgt.