Arsenal-fans er frustrerede over, hvad danskeren koster sin moderklub ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nicklas Bendtners kælenavn B-52 har fået en ny dimension. En artikel i avisen The Sun hævdede tidligere, at hans ejere i Arsenal betaler 52.000 £ (knap 450.000 kroner) om ugen i løn til danskeren.

Selvom danskeren nu er udlejet til Sunderland, der må formodes at betale en stor del af hans løn, har beløbet provokeret mange Arsenal-fans.

- The Gunners er nu efterladt med en hord af overbetalte professionelle spillere, der enten ikke kan komme på førsteholdet eller kan sælges til nogen anden på grund af de pumpede kontrakter, de nyder godt af på Emirates, skriver administratoren i dag på fansitet justarsenal.com.

Herefter nævner han Nicklas Bendtner forrest i en række af 'flop', der nok alligevel ikke kan sælges, før deres kontrakter udløber.

Midt i Arsenals resultatmæssige krise har især Nicklas Bendtners løn provokeret de fleste Arsenal-fans, der tirsdag ytrer deres utilfredshed på twitter.

- Nicklas Bendter. En 24-årig spiller, der endnu ikke har bevist noget tjener 52.000 pund om ugen. Vi bruger for mange penge på spilllere, der ikke fortjener dem, skriver Younggunner blandt andet og får opbakning af mange andre.

En anden håner Nicklas Bendtner ved at sammenligne danskerens løn med det, Tottenham-stjernen Luka Modric tjener.

- Det er 6000 (pund) mere om ugen end Modric. Ha ha!    

De mange Arsenal-fans ærgrer sig over, at lønninger til spillere som Nicklas Bendtner, Marouane Chamakh, Carlos Vela, Sebastien Squillaci og Lukasz Fabianski sluger så mange lønkroner. Penge som i stedet skulle bruges på at skaffe nye profiler, som kan løfte holdet tilbage, hvor det var, da stjerner som Cesc Fabregas og Samir Nasri stadig var med til at gøre London-klubben til en bejler til det engelske mesterskab.

Nicklas Bendtner har tidligere forsvaret, at han tjener over 22 millioner kroner om året. I øvrigt samme niveau som mange af de andre udskældte reserver i Arsenal.

- Der er en pris at betale for os spillere. Personligt synes jeg, at jeg betaler en høj pris med min krop, min tid og at jeg aldrig er i stand til at have noget privatliv når jeg er ude blandt andre mennesker, sagde Nicklas Bendtner tidligere til den engelske avis The Telegraph.

- Jeg klager ikke. Det er en naturlig del af det at være professionel fodboldspiller, men det er bestemt en pris at betale, når man for eksempel ikke kan gå på restaurant med sin kæreste uden at fotograferne jager dig, lød det uddybende fra Nicklas Bendtner.

Han forklarer også, at han for eksempel ikke kan tage på skiferie, når han er professionel fodboldspiller.