Nicklas Bendtner har ikke fået den spilletid i Arsenal i denne sæson, som han kunne ønske sig.

Angriberen er langt fra målet om 20 sæsonmål fordelt ud over alle turneringer og står indtil videre kun noteret for seks træffere. 

- Jeg er glad for at være Arsenal-spiller, men skal selvfølgelig spille noget mere. Jeg er mener, jeg er god nok til at være i startopstillingen, siger Nicklas Bendtner. 

- Jeg spiller sæsonen færdig som Arsenal-spiller og gør status til sommer. Hvis jeg stadig er glad til sommer, så bliver jeg, og ellers må vi se, hvad der så skal ske, siger landsholdsangriberen.