Ajax undskylder nu officielt for den Ajax-tilhænger, der onsdag løb ind på banen for at angribe AZ Alkmaar-målmand Alvarado Esteban. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Episoden skete i kampen mellem Ajax og AZ Alkmaar i æresdivisionen onsdag aften.

- Det var en frygtelig episode. Vi beklager dybt og undskylder oprigtigt, siger Ajax-direktør Jeroen Slop til klubbens hjemmeside.Han forsikrer også, at ingen i klubben kendte til den unge tilskuers planer eller motiver. Og at hvis det var tilfældet, så ville Ajax ikke overleve en eneste sæson fremover.

- Supporteren er overgivet til politiet. Det var en 19-årig mand, som formentlig var påvirket af alkohol. Han sagde, at han hadede AZ-keeperen og derfor angreb ham, fortsætter Jeroen Slop i pressemeddelelsen.Tilskueren lå kort efter mødet med Esteban fladt på jorden, hvorefter Esteban fulgte op med at sparke til tilskueren. Det udløste, i øvrigt helt korrekt, et rødt kort, hvorefter AZ Alkmaar trak sig fra kampen.

Jeroen Slop fortæller i torsdagens pressemeddelelse, at Ajax havde gjort deres til, at AZ Alkmaar kunne føle sig trygge og dermed fortsætte kampen.

- Vi tilbød at indkalde flere vagter rundt om banen, for at øge sikkerheden, men AZ holdt fast i deres beslutning, siger Slop.