Har du nogensinde taget dig selv i at tænke, kan det nu passe, at Luke Skywalker kan overleve den bidende polarkulde på isplaneten Hoth, fordi Han Solo lægger ham ind i maven på den døde Tauntaun?

Så er du i hvert fald ikke den eneste. Holdet bag det populære show ‘Mythbusters’ har nemlig sat sig for at teste flere af de scener fra Star Wars-filmene, som gennem årene har fået adskillige fans til at tænke ‘arhh...kan det nu også lade sig gøre’, og dedikere et helt show udelukkende til den populære filmserie.

Og episoden fra ‘The Empire Strikes Back’ er bare en af mange. Som det fremgår af klippet herover bliver også Luke Skywalker og prinsesse Leias dramatiske flugt fra ‘Dødsstjernen’ i ‘A New Hope’ sat under den store videnskabelige lup.

Star Wars-udgaven af 'Mythbusters' bliver sendt søndag aften kl. 22 på Discovery Channel.