Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Paprika Steen er tovholder på den danske livetransmission fra den amerikanske prisuddeling.
Det skriver sitet tvtid.dk.Verdens mest prestigiøse filmprisuddeling løber af stablen d. 26. februar i Kodak Theatre i Los Angeles.
Det berømte show er fluepapir for Hollywoods største stjerner. Herhjemme vil den erfarne skuespiller, Paprika Steen være vært, når TV 2 Film viser den festlige filmbegivenhed.
- Jeg har aldrig selv været med til Oscar-uddelingen, men er sentimental nok til at sidde og få tårer i øjnene, når Scorsese endelig får sin Oscar, eller når Leonardo DiCaprio for femte gang bliver forbigået, udtaler den 47-årige skuespillerinde i en pressemeddelelse.
Paprika Steen vil være i selskab med gæster og eksperter, der vil kommentere aftenens begivenheder, skriver tvtid.dk.
I år er der ingen danske film med i opløbet om en af de attraktive statuetter. Dog er Spielberg-filmen 'Warhorse' nomineret. Her medvirker danske David Dencik og Nicolas Bro.