3 af 6 stjerner

Det var med stor skepsis, jeg læste om genindspilningen af ‘Point Break’: ’Jamen, Patrick Swayze er jo død, og hvor god var originalen fra 1991 egentlig’. Men da jeg så sad i biografsædet, gav det dog lidt mere mening.

Historien begynder med to venner, der kører vildt ræs på deres offroader motorcykler, og den ene ender ude over kanten og dør. Spol syv år frem, og den overlevende Johnny Utah (Luke Bracey) er nu FBI-agent og skal infiltrere en gruppe af vilde røvere, som på verdensplan ’deler formuer ud til fattige’.

Han betages af gruppen, som jagter ’The Ozaki Eight’ (otte ultimative udfordringer, som giver indsigt og bringer én tættere på Nirvana) - ikke mindst lederen Bodhi og den vilde pige Samsara (spillet af Édgar Ramírez og Teresa Palmer). Men hvor går grænsen, og på hvis side er Utah?

’Point Break’ føles som en lang og lækker Youtube-video med smukke tatoverede hipstere og de vildeste stunt indenfor ekstremsport. Godt filmet, men man mærker desværre ikke figurerne.