Der er stor sandsynlighed for, at din chef behandler dig anderledes, hvis han ikke kan lide dig.

Så går du og føler dig forskelsbehandlet, og oplever du, at din chef forfordeler dig eller giver dig alle de dårlige opgaver, så kan det sagtens være, at han bare ikke synes godt om dig.

Dr. Jean-Francois Manzoni, fra IMD Business School i Schweiz. står bag en undersøgelsen, der bekræfter det fænomen, han kalder ‘planlæg at fejle-syndromet’. Han har studeret fænomenet i tre år og har skrevet en bog om emnet.

I hans undersøgelse ser man, at ledere har en tendens til at forskelsbehandle medarbejdere, der ‘opfattes som de bedste og værste medarbejdere’. Det siger han til det amerikanske medie CNBC.

Effekten af chefens forskelsbehandling er ofte, at medarbejderen trækker sig, og sådan starter ifølge Dr Jean-Francois Manzoni den onde cirkel, der er så svær at komme ud af.

Heldigvis er der noget, både din chef og du kan gøre for at få brudt cirklen.

»Der er tre skridt, man skal tage,« siger Jean-Francois Manzoni.

Som det første skal du tage den svære samtale med din chef og fortælle ærligt, at du ikke føler, samarbejdet er produktivt.

For det andet er det vigtigt, at du understreger, at det dårlige forhold ikke har været din intention.  Til sidst er det vigtigt at sige, at du selv har været for dårlig til at lytte på din chefs feedback, og at du er villig til at arbejde med netop det.

»Det sidste er vigtigt. For en leder er der intet værre end at skulle gentagne sig selv gang på gang,« siger Jean-Francois Manzoni.

Nu skulle din chef gerne nikke anerkendende, og han vil føle sig hørt, og her bør du insistere på, at din chef også kommer dig i møde, så i kan tale om jeres fremtidige samarbejde.

»Begge parter spille en rolle i det her, og du skal som medarbejder finde ud af, hvordan du bidrager til dynamikken på arbejdspladsen, så I kan finde ud af, hvordan i bedst samarbejder fremadrettet,« siger Jean-Francois Manzoni.