Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Når man er til en slutrunde, vil lejrkuller altid være et tema. Særligt når man nu har været samlet så lang tid, som det danske landshold efterhånden har.

Én ting er at være med i gruppespillet, men når man kommer langt i knockoutfasen, så spidser tingene til på flere måder. Presset bliver stort, og man begynder at have været sammen med de samme mennesker i lang tid.

Og til dette EM er det en særligt svær størrelse, fordi holdene er så isolerede på grund af coronapandemien. Der er ikke de samme muligheder for at bevæge sig frit rundt og få besøg af familierne. Det gør det til den sværeste slutrunde nogensinde at håndtere i forhold til lejrkuller, og jeg er sikker på, at det er en udfordring for mange nationer.

Bliver man først ramt af lejrkuller, så er det gift for en trup. Det tager alt energi. Både for spillerne og for trænerstaben. Den energi, du skal bruge på træning og kamp, bliver i stedet brugt på den dårlige stemning. Der kommer negative snakke, og man kommer ind i en ond spiral.

Heldigvis for danskerne er landsholdet noget helt unikt, hvad det angår. Alle har det godt med hinanden – det er som én stor familie. Så selvom de er samlet i lang tid, skal de nok få det til at fungere fint. Det er jeg slet ikke bekymret for.

Jeg oplevede det selv til VM i Rusland i 2018. Når drengene havde fri, var de gode til at fordrive tiden med blandt andet Playstation, kortspil, film eller bare hygge over en kop kaffe.

Vi tog også på stranden en dag, hvor spillerne spillede fodtennis og volleyball. Nogen gange skal der ikke så meget til, det handler bare om at bryde rytmen lidt og se noget andet.

Vi holdt også en grillfest en aften, som spillerne var rigtig glade for. Det var kokken Per Thøstesen, som sørgede for det. Han er faktisk den vigtigste person i forhold til alt det her.

Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

Det betyder så meget for spillerne og stemningen, at der er noget ordentlig mad. Ellers risikerer man, at spillerne bliver trætte af det hele og kommer til at føle sig indespærret. Og Per laver fantastisk mad – god dansk mad. Så der har danskerne det virkelig godt. Og så er han i det hele taget rigtig god til at sørge for, at holdets spirit hele tiden bliver holdt oppe.

For danskerne er det også et stort plus til EM, at de bor på Hotel Marienlyst i Helsingør. Det er et virkelig godt hotel med en høj standard, og det betyder noget, at man bor lækkert. Spillerne føler sig hjemme, og det er vigtigt, når de er samlet så lang tid. Nu har de selvfølgelig lige været i Amsterdam til ottendedelsfinalen og skal flyve til Baku for at spille kvartfinale, men deres base er stadig i vante omgivelser.

Virkeligheden er selvfølgelig også, at sejre giver energi. Selvom spillerne nu begynder at blive trætte i benene og hovederne, så bliver alle jo glade over sådan en sejr, som de fik mod Wales. Både dem, der spiller, og dem, der sidder på bænken. Det giver ny energi, og det kommer de til at tage med sig ind i kvartfinalen mod Tjekkiet.

Lad mig i øvrigt lige knytte en kommentar til, at det bliver Tjekkiet, som Danmark skal møde. Mange af os havde regnet med, at det blev Holland, og det havde jeg faktisk foretrukket.

Hollænderne ville ligge godt til Danmark, fordi de vil spille fodbold. Tjekkerne kommer i stedet for med masser af fysik og spiller lidt mere primitivt, og jeg er lidt spændt på at se, hvordan det ligger til danskerne.

Men vi kommer ikke udenom, at Danmark er favorit. Man skal altid have respekt for modstanderen, men vi må også være ærlige og sige ... Tjekkiet i en EM-kvartfinale? Det kunne være meget værre.