Det blev en lang søndag.

Jeg har billederne i hovedet hele tiden. De kører rundt. Det er det, der er skræmmende over tid. Den uvished, vi levede i. Vi vidste intet.

Jeg er stadig påvirket. Det har været det sværeste, når jeg tænker på det. Det var et chok. Især for os, der kender Christian Eriksen så godt.

Jeg prøver at bruge fodbolden til at bearbejde det, der skete i Parken lørdag. Jeg prøver at komme ud på træningsbanen og ikke tænke så meget over det andet.

Jeg var i Drammen søndag for at spille kamp med Rosenborg. Og jeg talte med spillerne om Christian på mødet inden kampen. Jeg talte om, hvor vigtigt holdånd og fællesskab er for et godt kammeratskab.

Fodboldverdenen handler meget om dig selv. At DU skal lykkes. Men fællesskabet er også vigtigt. At vi kan stå sammen i fodboldens verden.

Holdkammerater er meget, meget vigtige, hvilket vi så i Parken. Det er vigtige værdier at vise de unge. Vi kæmper for at vinde, men på banen er vi gode venner. Det skal du have med i dit hold, hvis du skal opnå noget.

Jeg har ikke skrevet til Christian endnu, men det kommer jeg til at gøre på et tidspunkt. Indtil videre har jeg sendt min hilsen via staben.

Men jeg har fået tilsendt et billede af Christian via Lars Høgh, hvor han giver thumbs up. Det var godt at se. Det var rigtig godt at se ham smile.

Jeg har også skrevet til Kasper Hjulmand, for jeg har stor sympati for den situation, de er havnet i.

Kampen mod Finland skulle aldrig spilles videre – som jeg har sagt et par gange.

UEFA kunne have prøvet at løse det og spille på et tidspunkt, hvor alt var faldet til ro.

Det er så kynisk. Man skal bare følge en regelbog. Man tager ikke de menneskelige hensyn.

Jeg håber, UEFA lærer noget i forhold til krisehåndtering. Heldigvis er det sjældent, man står i en situation som denne. Der skal tages lære af, hvordan man håndterer det. Jeg tænker specielt på de danske spillere, der stod så tæt på og ikke vidste noget.

Jeg er helt enig i Kasper Schmeichels udlægning, at spillerne ikke skulle være dem, der blev bedt om at træffe den beslutning. De er jo slet ikke i stand til det. Det vil ingen mennesker være.

Der er en spiller, der har haft hjertestop. Spillerne mister alle tanker, alle kræfter. Det sidste, du tænker på, er at spille fodbold. Det blev en skrivebordssag, hvor der er folk, der bare tænker på at få arrangeret et mesterskab.

Kasper Schmeichel er ikke tilfreds med UEFA.
Kasper Schmeichel er ikke tilfreds med UEFA. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det er for mig helt meningsløst.

Jeg ved, Christian efter alt at dømme har det godt, og han får foretaget en masse undersøgelser for at finde ud af, hvad der skete. Men det er chokket, som tager tid for mig.

Det er så uvirkeligt. Det skulle være den største fest i dansk fodboldhistorie – men så sker det. Det er en helt syg tanke, at det skulle ske. Det var et chok for alle. Jeg har talt med mange mennesker, der sad hjemme i stuerne og så det ske.

Ja, det bliver bedre og bedre for mig, jo bedre Christian har det. Men jeg tror aldrig, det vil forsvinde. Den juniaften, det chok, det vil altid sidde i mig.

Det er en påmindelse om, hvad livet også indeholder.

Andre læser også