Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Tanken startede i mit hoved, da vi var til EM-lodtrækning i Bukarest i 2019.

Da jeg så gruppen og vejen videre, synes jeg, det lå åbent for en semifinale, og jeg er glad for mine evner som spåmand.

Det er så imponerende, at Danmark nu skal spille på Wembley – én kamp fra finalen.

Ja, jeg skulle have stået for den her EM-slutrunde, hvis coronaen ikke kom, så det er selvfølgelig lidt blandet for mig. Det er ikke sikkert, vi ville fremstå på samme måde ved et EM i 2020, men jeg synes, Kasper Hjulmand har gjort det fantastisk godt med holdet og alt ære til ham.

Jeg er så glad for drengene og alle dem, jeg kender rundt omkring holdet. Og jeg er glad på vegne af danskerne. Det danske folk. De er så gode til at fejre sejrene og tiljuble spillerne, de elsker Danmark, og det er skønt. Jeg så billederne fra hele Danmark af lykkelige fans i Kolding, Aarhus, København, der jublede og festede.

Det er den glæde, fodbold spreder. Efter pandemien, efter alt har været lukket ned, alt har været trist uden tilskuere på stadion, så får vi endelig glade menneske at se. Et helt folk, der glæder sig på nationens vegne – det er skønt at se.

Jeg drømte allerede under min egen tid som landstræner. Vi røg ud til Kroatien ved VM i 2018 i Rusland, og jeg følte dengang, vi kunne have gået hele vejen til semifinalen. Vi havde chancen, men siden da er holdet tilføjet styrke og erfaring. Hele pakken.

De her drenge frygter ingen, og de spiller på højeste niveau rundt omkring i topklubber i England, Spanien og Italien. De kommer til at matche modstanderen i semifinalen. Uanset hvem de møder, er det ikke nyt for dem at stå over for topspillere. De er bare iskolde.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Det, de har formået, er enestående. De har arbejdet hårdt for det. De mistede deres måske bedste spiller i Christian Eriksen under voldsomme omstændigheder – og alligevel tager de turen til semifinalen.

Jeg blev dog lidt bange undervejs i kvartfinalen, for jeg synes, Tjekkiet reducerede lidt for tidligt i anden halvleg. Danmark havde problemer med at stoppe de mange indlæg fra højrekanten.

Heldigvis har vi så rutinerede midtstoppere i specielt Simon Kjær, som sammen med Jannik Vestergaard var vigtige i den fase. Tjekkiet havde fem mand i boksen konstant, og så blev det vanskeligt. En lille fejl, og så kan det gå galt. Her var Kasper Schmeichel en vigtig mand med sine indgreb. Det var godt gået.

Og målet til 2-0. Hold da op, det var verdensklasse. Kasper Dolberg viste sin næse for mål. Jeg synes egentligt, det er det bedste mål under EM. Hele Joakim Mæhles forarbejde. Han har virkelig imponeret mig, hvilken offensiv maskine han er fra sin position.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hele holdet arbejder så meget for hinanden. Kasper Hjiulmand viser, at han har en stor tiltro til sine spillere ved ikke at tøve med at skifte profiler ud. Han bygger sine spillere op med en stor tillid. Det skaber holdånd, og han ved, han har gode spillere i baghånden. Eksempelvis smider han Joachim Andersen ind, som måske har været en af de bedste stoppere i Premier League for Fulham, når Andreas Christensen blev træt.

Mathias Jensen og Christian Nørgaard kommer ind med en god sæson for Brentford i bagagen. Hele holdet har udviklet sig enormt, de spiller fast for store hold i Europa, det er en kvalitet i sig selv.

Nu vil jeg træde ud af min rolle som spåmand. De følgende ord er et ønske: Jeg vil se Danmark – Italien i EM-finalen. Italien har imponeret mig mest, og Danmark har bare glædet mig.

Jeg kan huske, at jeg engang læste i min tid som dansk landstræner, at en fra EM 1992-holdet sagde, at triumfen næppe ville ske igen. Det var for lang afstand op til de store nationer. Men Danmark har et momentum, og de er underdogs.

Der er en sang, der går: ‘football is coming home’ – men hvorfor ikke hjem til Danmark?