Det er billederne, alle snakker om efter Danmarks triumf over Tjekkiet.

Pierre-Emile Højbjerg, der bryder sammen i tårer, mens Thomas Delaney løber hen og krammer ham. Det er lige præcis sådan, jeg kender Thomas. De billeder siger egentlig alt, for det er klassisk Thomas Delaney.

I min tid som dansk landstræner gik han direkte ind i anførergruppen i stedet for William Kvist, da han stoppede, og Thomas er et omdrejningspunkt på mange områder på landsholdet.

Det viste han mod Tjekkiet med sit mål, men han har været vigtig for Danmark meget længe – også under denne slutrunde. Han var en af de første spillere på mit holdkort, hver gang jeg stod i spidsen for Danmark.

Han har en voldsom energi og kamplyst. Bare kig på ham – så ved du, han er klar til at give alt. Man får altid meget af ham som træner og som holdkammerat.

Han går altid forrest, er klog taktisk, og han er en energisætter for alt, hvad Danmark laver. Jeg har snakket meget om sammenholdet på holdet, og her er Thomas en markant del af fællesskabet. Ud over at have et godt fodboldhoved er han altid i godt humør. Det er meget kendetegnende for ham, at han aldrig er nede og altid smiler. Det er utrolig smitsomt, når man går op og ned ad ham ved en landsholdssamling.

Ham og Højbjerg på midtbanen er et meget, meget vellykket partnerskab for Danmark – et partnerskab, danskerne har høstet frugten af under dette EM.

Nu venter England så i en EM-semifinale på Wembley, og det bliver helt, helt fantastisk. Når jeg kigger lidt på de to hold, er jeg altså ret optimistisk på Danmarks vegne. Jeg synes, det ser ret godt ud – ja, det er ser faktisk super ud.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Jeg kender de her danske drenge. Jeg kender deres sult. Vi kunne se Simon Kjær i interviewet efter kampen fortælle, at det ikke sluttede her, og jeg ved, de ikke er tilfredse. Langtfra.

Jeg ved, de vil gerne vil slå England – og hvorfor ikke? Jeg var lidt bange for Tjekkiet inden kvartfinalen, fordi de havde evnerne til at ødelægge den danske rytme med deres fysik og pres. Det lykkedes dem i perioder, men Danmark havde kontrol i det meste af kampen. De fik en bekræftelse på, at holdet fungerer rigtig godt spillemæssigt lige nu.

Hvis du kigger på det engelske hold, er det klart offensiven, der springer i øjnene. De er stærkest oppe foran med en imponerende offensiv anført af Raheem Sterling, Jadon Sancho og en skarpretter af højeste klasse i form af Harry Kane. De har stor hastighed, de er virkelig hurtige og kan komme til at drille Danmark.

Men ser vi bort fra dem, synes jeg, at Danmark kan matche englænderne på alle andre positioner. Ja, der er steder, hvor danskerne endda er bedre, synes jeg. Nu har jeg talt lidt om Højbjerg og Delaney, og de er eksempelvis bedre end de to engelske midtbanefolk Kalvin Phillips og Declan Rice. Jeg tror, at drengene er fuldt opmærksomme på, at styrkeforholdet ikke er overvældende i engelsk favør.

Vi skal selvfølgelig have med i ligningen, at England har en stor fordel i, at de spiller foran et veloplagt hjemmepublikum. Det bliver rigtig interessant, for måske er det alligevel ikke så stor en fordel, hvis det skulle lykkes Danmark at komme tidligt foran. Det vil udløse panik hos de engelske spillere og hjemmepublikum – det tror jeg virkelig. Sker det, bliver det for alvor spændende.

England har ikke lukket ét eneste mål ind under EM, og de slog Ukraine i kvartfinalen 4-0 uden problemer, men jeg synes overhovedet ikke, de har været oppe i omdrejninger. Jeg har ikke været imponeret af det engelske spil – det er tværtimod Italien, jeg har nydt allermest at se spille under denne slutrunde.

Alt er muligt mod England for danskerne.

Danmark har opbygget en solid kerne med mange landskampe på bagen uden nederlag. Det er få hold, der har slået danskerne de seneste år. Det tyder på, at der er en sikkerhed i holdet, en ro, der gør, at man er i stand til at håndtere en så stor kamp som den, der venter i semifinalen på Wembley.

Det bliver svært på en engelsk hjemmebane, men danskerne har kvalitet til at stå imod. Jeg kender deres mentalitet – jeg har set den på allertætteste hold. De har muligheder, og jeg er slet ikke i tvivl:

De kommer til at give den fuld gas!