Rikke Hørlykke ved, hvad hun taler om.

Hun har nemlig spillet mange af dem: de eftertragtede finaler.

Både med det danske landshold, men også på klubplan i eksempelvis FIF, GOG og Slagelse. Men hvordan forbereder man sig på en finale?

Det kan man ikke – i hvert fald ikke på en optimal måde. Det fortæller Rikke Hørlykke i sidste udgave af 'Rikkes Røvershistorier' – som kommer på EMs store finaledag.

EM Håndbold, finale, Danmark-Norge. 25-27. Danmarks Rikke Hørlykke og Josephine Touray umiddelbart efter nederlaget til Norge i Budapest. Danmark drager dog hjem med sølvet.
EM Håndbold, finale, Danmark-Norge. 25-27. Danmarks Rikke Hørlykke og Josephine Touray umiddelbart efter nederlaget til Norge i Budapest. Danmark drager dog hjem med sølvet. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Man kan gøre en masse ting for at skabe de bedste forudsætninger – for at ramme ens maksimale den dag, man skal spille en finale. Men der er absolut ingen garantier,« fortæller hun og tilføjer:

»For der sker bare nogle ting omkring en, man ikke selv er herre over.«

I stedet handler det mere om noget helt andet, mener Rikke Hørlykke.

»Få styr på dit shit inde i hovedet. Sørg for at forberede dig så godt, du kan. I forhold til alt det, man skal taktisk, alt det, man skal fysisk, alle de ting, man skal parkere, som kan fylde.«

Finale i EM-håndbold Danmark Norge. Fra v.: Rikke Hørlykke, Josephine Touray og anfører Mette Vestergaard fejrer sejren over Norge søndag dec. 15, 2002.
Finale i EM-håndbold Danmark Norge. Fra v.: Rikke Hørlykke, Josephine Touray og anfører Mette Vestergaard fejrer sejren over Norge søndag dec. 15, 2002. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Og så stol på, at de der valg sidder på din rygrad,« lyder det fra Rikke Hørlykke.

I finalesammenhæng prøvede Rikke Hørlykke det meste. Finaler og sejre ved OL, EM, Champions League, danske mesterskaber og Pokalturneringen.

Hun fik aldrig en VM-finale, men var med i to VM-semifinaler i 2001 og 2005.

Søndag spilles der endnu en finale, når Rusland og Frankrig mødes i en duel om EM-guldet.

Andre læser også