Det er fredag, og Danmarks bedste sladdermagasin er igen klar med ugens sladder.

Din vært er Ditte Okman, og dit panel består i denne uge af chefredaktør på B.T., Jonas Kuld Rathje, kommunikationsdame Anne Kirstine Cramon og chefredaktør på Se og Hør, Niels Pinborg.

I første time taler vi bl.a. om om Kronprinsesse Marys håndtryk - og efterfølgende undskyldning for samme. Er vi blevet corona-hysteriske, eller var det på sin plads, at hun undskyldte?

Og så finder vi endelig ud af, hvordan Gwyneth Palthrows orgasme lugter.

I anden time kigger vi nærmere på (en af) Skagens kvotekonger - Henning Kjeldsen - der lider af det, Weekendavisens journalist Magnus Boding Hansen kalder "klassen tykke dreng"-syndromet. Noget, der har gjort ham mega rig men også berygtet i lokalmiljøet.

Vi følger selvfølgelig også op på seneste udvikling i sagen #Freebritney-bevælgelsen og skåler i kold hvidvin og gintonics.