Hver fredag diskuteres nogle af ugens mest interessante og opsigtsvækkende historier i Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om'.

Panelet denne uge består af chefredaktør på B.T., Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på SE og HØR, Niels Pinborg og direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, og din vært er som altid, Ditte Okman.

I første time sladrer vi om Mads 'Blærerøven' Christensen der i et nyt interview med ALT For Damerne, fortæller, at han har haft lyst til sex med andre kvinder, i al den tid han har været gift med sin kone. Anna Thygesen er rasende og bølgerne går højt i studiet.

Vi taler også om Prins Joakims nye job og tvivlen om, hvem der egentlig skal betale, for hans ve og vel.

Og så runder vi timen af med at høre, hvordan det går til, når Ulf Pilgaard har sex

I anden time får vi besøg af journalist på Altinget Malthe Olausson Bruhn, der gør os klogere på Socialdemokratiet som parti, og den udvikling det har gennemgået de seneste mange år.

Og så vender vi selvfølgelig Danmarks mest omtalte kvinde i øjeblikket, Bawyla Sørensen, der er forperson i Black Lives Matter Denmark. Spørgsmålet er bare, er hun den rette til den opgave?

Du kan lytte til programmet her eller som podcast på Podimo, Spotify eller iTunes.