Påsken står snart for døren og dermed også påskefrokoster. Derfor tester vi i 'Det bedste af det billige' fem billige skinkesalater og én dyr.

De billige skinkesalater er indkøbt i de danske supermarkeder og ligger på en kilopris omkring 55 kroner.

Som sædvanlig udfordrer vi vores eksperter i 'Det bedste af det billige' ved at snige et dyrere produkt ind blandt de billige. I denne test har vi valgt det dyrere alternativ fra mærket K-Salat, der har en kilopris på hele 102 kroner.

De billige produkter fra Rema 1000, Meny (First Price), 365 Discount (Xtra), Lidl (Pålægs slagteren), Aldi (Salatbar)
De billige produkter fra Rema 1000, Meny (First Price), 365 Discount (Xtra), Lidl (Pålægs slagteren), Aldi (Salatbar)
Vis mere

Efter seks salater stod det klart for kogemand Thomas Alcayaga, at den generelle standard var rystende lav, hvilket også afspejlede sig i karaktererne, hvor der både blev givet 1 og 2 stjerner.

Dog var der et lille lys i mørket, da Thomas smagte ét produkt fra en dansk discountkæde.

»Den smager lige præcis, som jeg forventer, en butikskøbt skinkesalat skal smage. Mange af de andre var næsten ikke værd at spise, så den har bare nogle flere strenge at spille på.«

Se, hvordan det gik til i videoen i toppen af artiklen.