Har du nogensinde spekuleret over, om du var med til at stjæle fra de unge, altså generationerne efter dig?

Jeg har en ven, der har skrevet en bog om emnet, og hans påstand er, at vi med vores valg af livsstil er med til at stjæle muligheder fra dem, der kommer efter os. Når vi vælger at blive ved med at flyve og sejle på tunge brændstoffer, bruge drikkevand til at vande golfbaner med, smide plastik i naturen osv. Men også når vi vedtager love, der gør det sværere at opføre sig forsvarligt.

Og på en måde stjæler vi også noget fra de unge, når vi fratager dem ansvar og dermed muligheden for at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan de selv skal og bør agere.

Vi dikterer, hvordan de skal leve. Blander os. Smider vores egne erfaringer ned over hovedet på dem. Jeg oplever endda, at nogle peger fingre. Så gør de unge tingene på den forkerte måde; klæder sig forkert. Har en forkert holdning. Der fældes mange domme over dem: De er dovne, utaknemmelige, forkælede, selvoptagede.

Kunne det ikke også handle om, at nogle forældre har forsømt deres pligt til at give de unge en ordentlig opdragelse? Enten ved at give dem alt for lang snor eller ved konstant at komme med formaninger: 'Det må du ikke!' Eller ved at stille retoriske spørgsmål i den flabede ende: 'Hvad tænker du på?', 'Er du idiot?'

Det er skam ikke kun på Facebook, at den retorik findes. Den findes såmænd i hjemmene og er lige så skadelig som de forældre, der i den bedste mening curler deres afkom gennem tilværelsen. Søger job på den unges vegne. Forhandler løn og melder sygedag. Eller bare bestyrer den unges økonomi generelt. Jeg ved godt, det er tænkt som en håndsrækning, men det bliver mange gange en bjørnetjeneste.

Formaninger og forkælelse – begge dele er noget møg, hvis der gives for meget af det.

Hvad jeg savner, er nysgerrighed over for de unge mennesker. Med slet skjult irritation i stemmen siger vi: 'Hold da op, hvor du sidder meget med din telefon!' Eller: 'Skal du absolut sidde med den telefon hele tiden?' Eller vi vælger offerkortet: 'Du foretrækker åbenbart mobilen frem for mit selskab!' Men hvad med at prøve med nysgerrighed: 'Hvad bruger du din telefon til? Vil du vise mig den app, du er mest glad for? Hvad synes du er sjovt at se på YouTube?'

Få gang i en dialog, og så kan du måske bagefter indgå en aftale om skærmtider. F.eks. kan man godt have en regel om, at der ikke må være mobiler med ved spisebordet.

Vi stjæler fra vores børn. Vis mere

I det nye nummer af Euroman er der et interview med den amerikanske ambassadør i Danmark, som fremhæver danskernes evne til at samle familien omkring spisebordet. At skabe et ritual omkring måltidet, som familiens unge har lyst at deltage i. Hvis det er specielt dansk, så håber jeg virkelig, det er noget, vi vil holde fast i.

På samme måde er vi nødt til at bevare fatningen, når vi taler med de unge om stoffer. Vi kan ikke bruge skræmmekampagner, og hvem skal holde øje med, om de overholder et forbud? Men vi kan spørge nysgerrigt til deres venner og miljø, og vi kan selv holde os opdaterede om, hvad der er i omløb, så vi kan videregive information til dem.

Lige p.t. er det helt store hit lattergas-patroner. Du har sikkert set de tommer patroner ligge og flyde på gader og stræder. De er til at købe alle steder, fordi de bruges til bl.a. sifonflasker og softguns, men jo også på hospitalet, som er de unges argument for, at det ikke er farligt.

Hvad de blot glemmer, er, at man på hospitalet doserer store mængder ilt, når det bruges. Tager man ren lattergas (som de unge gør via en ballon), så er risikoen hjerneskader og hjertestop. En af mine veninder sagde til sin søn:

»Så må du næsten hellere ryge en joint,« men hans bekymring var, at så måtte han ikke køre bil i tre uger efter.

Det vejede åbenbart tungere i hans konsekvensberegning end risikoen for hjerneskader!!!

Jeg holder meget af regler, men jeg er bange for, at hvis vi ikke bliver bedre til at læse de unge, så taber vi dem. De er vores ansvar, men vi skal give dem medansvar. Ellers stjæler vi deres fremtid.