Først var det hans sekretær, der måtte have lavet en fejl, da hun skrev journalist Søren Wormslev bag på en kvittering for en fin middag, som minister Rasmus Prehn ville have refunderet.
Da det ikke gav mening, hvorfor hans sekretær skulle sidde og digte tilfældige navne ud af det blå, erkendte Prehn da også selv at have skrevet navnet, men forklarede, at det var en »hjerneprut«.
Jeg gætter på, at der kom en smule blød afføring med ud i underbukserne, for ikke nok med, at det ikke var Søren Wormslev, han havde spist middag med den pågældende dag, så viser det sig, at Prehn aldrig nogensinde har spist noget som helst måltid med den pågældende journalist!
Prehn har vitterlig aldrig spist morgenmad, frokost eller aftensmad, hverken samme uge eller den måned med ham. Ej heller det år eller på noget andet tidspunkt i hele Rasmus Prehns snart 50-årige lange liv.
Det var med andre ord ikke to middage, Prehn lidt uheldigt havde forvekslet, da han sad med en bunke kvitteringer og skulle lave regnskab. Det var ren løgn. Og da dette så blev opdaget, ændrede Prehn igen forklaring.
Det var stadig en journalist, han havde spist med, påstod han, men nu nægtede han at sige hvem. Og hvorfor så det? Jamen, nu havde Prehn jo set, hvordan historien rullede (om hans løgn), og derfor ville han skåne journalisten!?
Folk med en IQ på over 64 ved, at det jo ikke giver nogen som helst mening. Ingen har bebrejdet Wormslev, da man troede, han var gæsten. Hvorfor skulle man bebrejde den næste? Den eneste grund til, at nogen bebrejder nogen noget, det er:
- ...fordi Prehn æder og drikker for dyrt og smører det af på skatteborgernes regning
- ...lyver om, hvem han bespiser på skatteborgernes regning
Men lad os da lege legen, at den påståede journalist kunne blive mobbet på SoMe: Hvorfor kunne Prehn så ikke engang sige navnet på et lukket samråd! Og her kommer Prehns fjerde forklaring: Jamen, det er, fordi vedkommende ville blive FYRET, hvis man vidste, hvem vedkommende i virkeligheden var!!!
Jamen, Prehn er så godt et menneske, at han faktisk bare ville – og stadig vil – beskytte manden/damen, han spiste med. Så nu sidder vi med version fire og endnu flere spørgsmål end før.
Var navnet i første omgang så alligevel ikke påført ved en fejl? Og det besluttede Prehn, at sekretæren så skulle stå på mål for? Wow! Og pruttede Prehns hjerne slet ikke, men tænkte derimod: 'Jeg lyver bare. Jeg bruger bare en anden journalists navn, for fuck nej, jeg skal fandeme ikke betale for denne her private middag?'
Og var det så alligevel heller ikke efter at have set SoMe-reaktionerne, at han nu ville holde navnet for sig selv? Men for at beskytte sine hyggestunder på andres regning? Gad vide, hvor mange gange man som minister kan lyve i det her land, uden hverken parti eller befolkning dømmer en ude? Jeg er faktisk lidt imponeret.
AAJA CHEMNITZ
Den grønlandske politiker har nogle vilde dage. Efter valget står hun nemlig med et afgørende mandat, og det lader til at være steget damen så meget til hovedet, at jeg kun kan være taknemmelig for at leve i et fredeligt land.
Chemnitz fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit fik nemlig afsløret en pænt magtliderlig tilgang i podcasten 'Genstart', hvor hun omtalte den grønlandske stemme, som hun mener, ofte ikke er blevet lyttet til.
»Alle de fordomme, som vi har oplevet. Alle de gange, man har ignoreret Grønland – lige pludselig sidder vi i centrum for dansk politik og kan beslutte præcis, hvem der skal være statsminister, og præcis, hvad for en regering der er,« bemærkede hun med tilfredshed.
Og ja, det kan hun. Og tillykke med det, Aaja. Jeg er bare ikke sikker på, at det er rimeligt. Hun må i hvert fald ikke glemme, at der er mange interesser – og mange danske stemmer. Ikke kun hendes.
METTE THIESEN
Den Nye Borgerlige-politiker har måttet forlade partiet. Ikke fordi hun selv har overfaldet nogen, ikke fordi hun selv har kastet med øl og skabt sig aggressivt – nej, det er, fordi hendes kæreste har.
Jeg har aldrig tidligere oplevet, at man i Danmark bliver straffet for gerninger, man ikke selv har gjort. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man tro, det hørte sig til i kulturer i de varme lande – men i Nye Borgerlige var der kollektiv afstraffelse.
Pernille Vermund fik hældt Thiesen ned ad brættet i alle tænkelige medier med bemærkninger om Mettes dårlige dømmekraft og påtaget bekymring om hendes privatliv. Spørgsmålet er, om den offentlige gabestok også var sket, hvis Pernille Vermund ikke i forvejen havde set sig sur på Mette. Spørgsmålet er også, om det er et specielt sympatisk træk først at udtale sig »bekymret« om Thiesens private tilstand og antyde partnervold – for så bagefter at vende hende ryggen.
Jeg troede faktisk, at normale mennesker ville hjælpe hende – måske hjælpe hende ud af forholdet. Men nej, Thiesen skulle bare ud af partiet.
PRINS JOACHIM
Vores forsvarsattaché skal flytte – men hvorhen?
Jeg kan virkelig unde den familie at bosætte sig præcis, hvor de vil, og snart tage en smule kontrol over eget liv, uden hverken svigerinde eller mor skal blande sig.
Som republikaner håber jeg alligevel, at prins Joachim og prinsesse Marie kommer til Danmark, så der kommer en anelse dannelse tilbage i det ellers noget fallerede kongehus.
BUBBER
Niels Christian Meyer skal være far igen. Far til fem.
Signe Rossing er moren, og hvor han egentlig gav udtryk for slet ikke at ville have nummer ét med hende, kan han tilsyneladende nu slet ikke få nok.
Stort tillykke, arbejdet med to små børn er hårdt – men det ved Bubber alt om.
