Fredag blev dansk journalistiks mest fornemme pris, Cavlingprisen, uddelt.
B.T. var nomineret til prisen for graverchef Jacob Fribergs arbejde med Minksagen og den afledte sms-sag, men det blev vores nemesis fra Rådhuspladsen, Ekstra Bladet, der løb med statuetterne for artikelserien 'Mettes uønskede børn' om regeringens dobbeltspil i sagen om de danske børn i Syrien, som det blev formuleret af Cavlingkomiteen.
Vi er ikke for fine til at lette på hatten for det gode arbejde, der sendte prisen den vej.
På B.T. er vi dog under alle omstændigheder voldsomt stolte over de artikler, der førte til vores egen nominering.
Friberg har blandt andet afdækket, hvordan regeringstoppen og topembedsmænd handlede i forbindelse med ordren om, at alle mink i Danmark skulle aflives sidste år.
Ved indsigt i fortrolige dokumenter kunne Friberg blandt andet afsløre, at Statsministeriet førte hånden i Fødevareministeriets håndtering af sagen, der endte med at koste Mogens Jensen ministerposten.
Han afslørede også, at sms'er rutinemæssigt blev slettet fra centrale politikere og embedsmænds telefoner.
Artiklerne krævede foruden journalistisk tæft også både tålmod og stædighed.
Oplysningerne fremkom gennem omfattende kildearbejde og talrige aktindsigter og klager til både Statsministeriet og siden Ombudsmanden.
Den såkaldte granskningskommission, der har til opgave at »undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i beslutningen og udførelsen af beslutningen«, som det hedder, forventes først færdig til foråret.
B.T.s og Ekstra Bladets to artikelserier er begge eksemplariske eksempler på magtkritisk knofedtsjournalistik, som er med til at holde demokratiet sundt og i form.
Der er altid brug for frie medier, men i krisetider som krig og corona er de af endnu mere afgørende betydning.
Dels i forhold til at bringe vigtige og ikke mindst sande oplysninger om situationens tilstand ud til borgerne. Dels i forhold til at føre kontrol med de mennesker, som er betroet magten til at få os så sikkert gennem krisen som muligt. Politikere og forskellige offentlige myndigheder.
Derfor er den form for afslørende og magtkritisk journalistik drivende nødvendig, og selvom de sidste to af de fire nominerede projekter bestemt også var fine, er det trods alt på sin plads, at prisen gik til et projekt af netop den omtalte karakter.
