Trump forsvandt i stilhed. Joe Biden kom og gik straks i gang med præsidentarbejdet.
I flere år har vi set mod USA og deres præsident med væmmelse. Der var ikke meget inspiration at hente der. Vi kunne ikke lide hans politik, hans tone og hans stil. Vi kan slet ikke forstå de 70 millioner amerikanere, der ser Trump som deres helt.
Joe Biden er vores og Europas mand.
Vi bør derfor nu se mod Joe Biden, der på sin første arbejdsdag underskrev en række præsidentielle dekreter. Han annullerede nogle af Trumps tidligere, andre er udtryk for en ny retning.
Den overordnede lære er, at præsident Biden laver politik på hele pladen. I Danmark er der kun et emne på den politiske dagsorden: bekæmpelse af corona. Politikerne og medierne kommer ikke igennem med andet. Vort fokus er snævert, ikke særligt konstruktivt og potentielt ødelæggende for vores fremtid.
Joe Biden meldte USA ind i Parisaftalen som noget af det første. Han forpligter USA, sammen med de andre lande i aftalen, til at nå de mål, der blev præciseret i 2015. Det forpligter USA's regering og ikke mindst erhvervslivet. USA er pludselig en betydende aktør i den grønne omstilling, som alle erhvervsledere ved er nødvendig, og som vil ændre virksomhederne grundlæggende. Joe Biden har med sin beslutning meldt USA ind i den konkurrence med enorm betydning for erhvervslivet overalt på kloden. Ikke mindst i Danmark.
Er det på den politiske dagsorden i Danmark?
Overhovedet ikke. Regeringen har oprettet et særligt klimaministerium med den forventede kommende superstar, Dan Jørgensen, som minister. Han ligger helt fladt og har stort set ikke ytret sig i det seneste år. Regeringen har et erklæret mål, men ingen konkret plan. Der er i øjeblikket ikke nogen politisk diskussion om erhvervslivets vilkår og betydning i en grøn omstilling. Det hele er lagt i fryseren, til coronaen er bekæmpet.
Biden underskrev endda et dekret, der forbyder en planlagt pipeline, Keystone XL, med olie og gas gennem Canada. Et kæmpevink med en vognstang til alle om, at alternative energikilder er fremtiden. Her kan danske virksomheder få en endnu større rolle end i dag, men der er ingen konkrete politiske planer. Ingen politiske udspil.
Statsministeren diskuterer smittetal og skælder ud på en flok influencere, der tog til Dubai.
Bidens USA meldte sig ind i WHO, fordi verden hænger sammen, når det gælder bekæmpelse af epidemier og sygdomme. USA tog initiativet, da der skulle udvikles en vaccine (godt nok under Trump). Det er Pfizers vaccine, vi danskere fortrinsvis bliver vaccineret med, og den er udviklet med milliarder af kroner fra den amerikanske stat. Her har politikerne ikke noget problem med at lade offentlige midler smelte sammen med private firmaer, der udvikler helbredende medicin.
Diskuterer vi det i Danmark?
Slet ikke – tværtimod er skotterne mellem det offentlige og private endnu mere lukkede end nogensinde. Ingen virksomheder i Danmark skal tjene på velfærd eller medicin på det offentliges regning. Synergien mellem offentlige penge, offentlig forskning og private producenter er slet ikke på nogen politisk dagsorden. En oplagt sag for de borgerlige partier, skulle man mene.
Oppositionens leder, Jakob Ellemann-Jensen, diskuterer med sin næstformand og rækkefølgen af danskere, der skal vaccineres.
Joe Bidens store budskab ved indsættelsestalen var 'unity'. Amerikanerne skal finde sammen. Lige nu diskuterer Bidens regering, hvordan skolesystemet kan bidrage til det. Bedre skoler til børnene, mere viden i undervisningen og elever, der kildekritisk kan identificere 'fake news', er et middel til at forene et splittet USA. Herhjemme er alle skolebørn sendt hjem til undervisning hver for sig foran en computer. Ingen ved endnu, hvornår de kommer i skole. Ingen ved, hvordan de skal indhente de tabte skoledage. Der er ingen plan eller diskussion. I coronaperioden blev det dokumenteret, at danske elever igen dropper i statistikkerne over indlæring. Vores vigtigste ressource og vores stolthed leverer slet ikke det, vi forventer.
Der er tavshed. Ingen konkrete udspil for den tabte indsats over for skolebørnene. Heller ikke Sofie Carsten Nielsen taler om denne radikale mærkesag.
Man kunne fortsætte. Biden udstedte et dekret, der skal føre til en mere intelligent indvandring. Alle lande kæmper om at tiltrække de klogeste hoveder, så samfund kan udvikle sig. De dygtigste og mest innovative unge ser hele verden som deres arbejdsplads og ønsker i en periode at arbejde i et andet land. Herhjemme diskuterer vi udelukkende, hvordan vi kan holde folk ude af landet. Med stolthed fortæller integrationsminister Mattias Tesfaye, at der aldrig har været så få asylansøgere som i 2020. Ingen tør tale om, at vi skal have nyt blod og iværksætterånd ind udefra.
Den politiske dagsorden i Danmark har ET tema: dansen med corona.
Det er den siddende statsminister, der ikke bare styrer regeringen med hård hånd, hun styrer også den politiske dagsorden. Hendes politiske projekt er lige nu de daglige smittetal, der skal sikre …? Ja, sikre hvad?
At sygehusvæsenet kan klare presset, at 'et dødsfald er et for meget', eller vi er de hurtigste i Europa til at vaccinere?
Statsministeren har lagt alle andre politiske diskussioner i dybfryseren, alt er på standby, alle venter. Men verden venter ikke. De samme problemer, som eksisterede før, er der også efter, at coronaen er nedkæmpet. Det ved den erfarne Joe Biden, og ALLE danske politikere bør se mod USA. Her ved de, at politik og et samfunds succes bygger på andet og mere end bekæmpelsen af covid-19. Hele den politiske plade skal fyldes, hvis fremtiden skal sikres.
Vi kan gøre det bedre.
