Der er problemer, som en kommune har ansvar for at løse, og så er der problemer, som vi borgere må klare selv.
Menneskelort i skovbunden i Riis Skov er et eksempel på det sidste.
Kommunen satte i august skilte op i skoven, der tydeligt signalerer, at man ikke må sætte sig og besørge i skoven. Det skete efter længere tids problemer med netop det, men lige lidt har det hjulpet.
Der bliver stadig fundet menneskeafføring og toiletpapir i skovbunden i Riis Skov, som bliver brugt af hundeluftere, børnehaver, løbere og familier på tur.
Skiltet har altså ikke haft den ønskede effekt – overhovedet.
Noget tyder på, at det er ved fitnesspladsen i skoven, at problemet har sit epicenter. Det er særligt her, at der bliver fundet afføring og toiletpapir.
Ja, toiletpapir. Man har simpelthen forberedt sig på, at det kunne ske. Det er her, det bliver for meget. Den slags kan selvfølgelig opstå ud af det blå, når man er ude at løbe eller træne, men ville man også sætte sig ned og forrette sin nødtørft, hvis man løb inde i byen på Mejlgade eller Vestergade? Næppe.
Der er i hvert fald ikke meldinger om samme fund i byen eller på havnen, hvor der også er mange, der motionerer.
Sandsynligvis, fordi de fleste tænker, at de godt kan holde sig, hvis alternativet er at sætte sig i en port med cyklister, bilister og gående som publikum til ens toiletbesøg.
Hvis man følger den logik, er det simpelthen uforståeligt, at det fortsat er et problem, at der er nogle, der vælger at – ja, undskyld sproget – skide der, hvor andre går tur, motionerer eller er på tur med en flok børn.
Kommunen har sat et skilt op, de har været i medierne og bedt folk om at lade være, fordi det simpelthen er ulækkert. Hvad skal kommunen mere gøre? Sende vagter ud med bødeblokken?
Det er utroligt, at det er nødvendigt. De fleste hundeluftere har efterhånden lært at tage en pose med, så deres hunds efterladenskaber ikke ender under skosålen på andre, men det budskab er åbenbart ikke sevet ind hos alle motionister, når der stadig bliver fundet toiletpapir og afføring i skovbunden.
Det er en opgave, der er langt ud over, hvad kommunens ansatte bør bruge deres tid på. Det skal håndteres med almindelig pli.
Hvis man ikke kan holde sig, når man dyrker motion eller går tur i skoven, bør man henlægge sine aktiviteter til områder, hvor der er et offentligt toilet i nærheden. Og hvis man kan tage toiletpapir med, kan man vel også tage en pose med, så man kan smide det i en skraldespand?
Alternativt må man spørge en hundelufter, om man må låne en pose, hvis man ikke kan holde sig.
Det andet er noget svineri, som det er ufatteligt, at kommunen er nødt til at bruge kræfter på.
