»Vederlagsfri anvendelse af lokaler på Københavns Rådhus til private formål udgør en økonomisk fordel for medlemmerne af Borgerrepræsentationen. Det er derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at Københavns Kommune vederlagsfrit har udlånt Rådhushallen og Festsalen.«

Sådan skriver Ankestyrelsen i sin længe ventede afgørelse i sagen om den nu tidligere københavner-borgmester Anna Mee Allerslevs (R) lån af rådhuset til sit bryllup.

Overborgmester Frank Jensen (S) sad i 2012 for bordenden, da politikerne gav sig selv mulighed for kvit og frit at låne rådhuset til egne bryllupper. Det skete på et møde, hvor der i øvrigt ikke blev skrevet referat. Og da Anna Mee-sagen kørte, udtalte Frank Jensen, at han mente, at praksissen med gratis lokale-lån ‘var inden for skiven’, ligesom han langede ud efter den person, der havde tippet B.T. om forholdene. Efterfølgende undskyldte han sine formuleringer om tipperen.

Frank Jensen må sige og undskylde, hvad han vil. Heldigvis lever vi i et land, hvor personer med viden og indsigt i forhold, som eksempelvis er kritisable eller kalder på offentlig debat, kan gå til den frie presse med oplysninger.

Samtidig er det noget nær utroligt, at en mand med Frank Jensens erfaring ikke allerede i 2012 kunne se, at gratis lån af lokaler var uden for skiven - eller i hvert fald noget, som man burde få undersøgt til bunds, inden politikerne gav sig selv muligheder, som helt almindelige borgere kun kan drømme om.

Det gjorde man som bekendt ikke, og man må bare sige, at set udefra har der hele tiden tegnet sig et billede af en gruppe politikere, der - med fuldt overlæg - har givet sig selv et mere eller mindre skjult privilegie. Den slags er som bekendt noget af en glidebane, da vi som borgere reelt mister overblikket over, hvilken magt, løn og privilegier vores folkevalgte har.

Ankestyrelsens afgørelse er klokkeklar. Selvfølgelig. For folkevalgte kan naturligvis ikke sætte sig selv højere end borgerne, de repræsenterer. Det bør alle folkevalgte i dette land huske. Hver dag.