Det er uhyre sjældent, vi får mulighed for at se nordlys, men når det endelig lykkes, er det et afsindigt smukt og uforglemmeligt syn. Se billederne og videoen, der viser nordlys for få dage siden.

Natten til torsdag varslede DMI nordlys. De, som kunne holde sig vågne, var måske heldige at få et glimt af det sjældne vejrfænomen.

Hvis du missede det, kan du se disse nordlys-billeder og videoen, som er optaget kort efter midnat natten til torsdag. Billederne er taget i Silkeborg og viser det helt unikke nordlys med klare, smukke farver.

- Nordlyset kan typisk ses i form af de her grønne, gule og rødlige farver, man kan se flimre henover nattehimlen, siger vagthavende fra DMI, Mogens Rønnebæk.

Se også den smukke video her


Nordlys opstår, når store mængder elektriske partikler med stor hastighed kommer ind mod jorden langs magnetfeltet og kolliderer med de øvre lag af atmosfæren. Gassen vil da lyse, lidt i stil med det, der sker i et lysstofrør. Farverne genspejler de gasser, som findes deroppe.

I Danmark forekommer nordlysene som regel ret kortvarigt, når den magnetiske aktivitet topper. Så du ikke nordlyset i denne omgang, må du væbne dig med tålmodighed.

- Det er ret sjældent, at man kan se nordlys i Danmark. Så skal det være meget krafTigt og helt skyfrit, siger Mogens Rønnebæk.

SÅ DU NORDLYSET I DENNE UGE OG HAR DU BILLEDER? SEND DEM TIL 1929@BT.DK