Thomas Secher Jensens korrekte titel ville egentlig være »ekspert i pattedyr«. Men under et TV-indslag i 2013 blev Thomas Secher Jensen tituleret som »ulveekspert«, og så kørte bussen ellers med seniorforskeren ved Naturhistorisk Museum i Århus.
»Det betød helt konkret, at nu var det mig, der var ulveeksperten. Så ringede alle medierne. Jeg havde overhovedet ikke beskæftiget mig med ulve før. Jeg er jo egentlig Danmarks førende ekspert i mus,« siger Thomas Secher Jensen.
Set i bagklogskabens lys skulle Thomas Secher Jensen måske være blevet i muse-branchen. For lige så spændende som ulvens langsomme genkomst i Danmark er fagligt for Thomas Secher Jensen og hans kolleger, ligeså potentielt ubehagelig har debatten om ulven vist sig at være.
Kort efter sin TV- og ulvedebut bemærkede Thomas Secher Jensen, at hans navn begyndte at dukke op i diverse fora online, typisk på Facebook.
»Der blev udspredt rygter om, at det var mig, der havde været i Polen for at hente ulvene og sætte dem ud i Danmark, så jeg kunne få noget at lave som forsker. Rigtig meget gik på mig personligt, men også generelt på, at »ulveelskere skulle skydes« sammen med ulvene. Jeg er holdt op med at gå ind på de sider på Facebook, det er meget ubehageligt at læse. Og vi har en aftale på museet om, at vi ikke deltager i diskussionerne længere,« siger han.
For et års tid siden modtog Thomas Secher Jensen et brev underskrevet »gæve jyske ulvejægere«, som oplyste om, at afsenderne havde »skudt tre ulve«, og at han i øvrigt var »en dum skid« eller lignende. Brevet blev på grund af sin påstand politianmeldt. Ulve er totalfredede, og jagt på dem er strafbart.
Lars Stærk Hansen fra Skibby, der af egen drift har studeret ulve i 18 år, blandt andet i USA, har oplevet at få ridset sin bil, efter at han offentligt forsvarede ulvens rygte.
»Vi ved, hvor du bor«
Heller ikke den modsatte fløj i debatten er forskånet. På en gård ved Ringkøbing Fjord bor Harry Jensen, tidligere regionsrådsmedlem (V), bogstaveligt med ulve rendende rundt i baghaven. Han er jæger og bryder sig ikke om ulven, fordi den skræmmer årtiers møjsommeligt opbygget råvildtbestand væk.
»Som ung jæger vil man bare gerne ud og skyde noget. Men efterhånden bliver geværet byttet ud med planteskovl og fodertønde. Man nyder at opleve naturen og råvildtet. Det er så svært at se det blive revet i stykker. Ulven skræmmer alt langt væk. Kunne vi få en regulær tilladelse til ulvejagt, så kunne vi forsvare os selv. Men det må vi ikke,« siger Harry Jensen.
Den holdning er ikke uden konsekvenser.
»Jeg har været politiker i 20 år, og jeg er ikke uvant med ubehagelige breve og knubbede ord. Men det her er i en helt anden boldgade,« siger Harry Jensen.
Han har modtaget beskeder a la »vi ved, hvor du bor«, »vi kender din familie« og »hvis I skyder en ulv, sætter vi en hel lastbilfuld ud i Jylland«. Senere kom flere opringninger med beskederne »nu går jagten ind på dig«, og »vi kommer og slår dig ihjel«.
»Det svarer til debatten om giraffen Marius. Der findes en større og større del af befolkningen, som aldrig har set, hvordan det ser ud i naturen, når det går vildest til. De ser alle dyr som kæledyr. For dem er det at aflive en ulv uendeligt krænkende eller fornærmende. For os, der er vokset op på en gård, er det helt naturligt, at nogle dyr må vige for andre,« siger Harry Jensen.
De mange trusler og ubehageligheder får hverken »ulveelskerne« eller »ulvemodstanderne« til at bøje nakken.
»Jeg er over 70 år – jeg vil ikke til at gå med skudsikker vest,« siger Harry Jensen, mens Thomas Secher Jensen holder foredrag over hele landet for, som han siger, »at modvirke faktaresistensen«.
