Overfald og trusler fortsatte på bostedet Lindegården efter drab på sosu-assistent. Alligevel sagsøger kommune de ansatte for at strejke
Med en 23 centimeter lang køkkenkniv blev den 57-årige social- og sundhedsassistent, Vivi Nielsen, stukket ihjel den 25. marts sidste år.
Efter det brutale drab, der rystede personale og beboere på det socialpsykiatriske bocenter Lindegården, fulgte en retssag mod den 31-årige skizofrene gerningsmand, der blev dømt til anbringelse, og Københavns Kommune fik hård kritik for mangelfuld sikkerhed på stedet.
Men den uhyggelige drabssag satte ikke en stopper for det voldelige og psykisk nedbrydende arbejdsmiljø, som de ansatte på Lindegården fortsat måtte leve med efter hændelsen.
En omfattende aktindsigt, som Fagbladet Foa har fået fra Midt- og Vestsjællands Politi, dokumenterer, at personalet alarmerede politiet hele 33 gange over en periode på 47 dage efter drabet.
Politiets journaler viser, at dødstrusler, voldelige overfald og narkohandel var hverdag på Lindegården på trods af, at de ansatte gentagne gange havde råbt om hjælp til arbejdsgiveren, Københavns Kommune.
Eksempelvis står der i en af de mange rapporter fra Midt- og Vestsjællands Politi, at en beboer kastede en ansat »op mod en væg, hvorved hun fik et vred i ryg og hofte, ligesom hendes hoved bankede ind i væggen.«
Journalerne vidner også om, at de ansatte blev mødt af gentagne dødstrusler som »jeg skærer halsen over på jer«, »du bliver den næste« eller »jeg skyder dig mellem øjnene.«
Ulovlig strejke
I protest mod forholdene gik de ansatte ni dage i strejke fra den 11. maj 2016. Da arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, sagsøger Københavns Kommune nu de ansatte i Arbejdsretten den 25. oktober med et krav om en bod på 130.000 kr for at have nedlagt arbejdet.
Pædagog Mia Kristina Hansen, der er ansat på Center Lindegården, fortæller til BT, at personalet havde holdt møder med kommunen, men at der “ikke kom konkrete tegn på, at tingene ville ændre sig.”
»Og hvor længe tør man så gå på arbejde med livet som indsats? Vi holdt cirka fire faglige møder i løbet af de 47 dage, og til sidst turde vi ikke gå på arbejde længere. Det var heller ikke trygt for de andre beboere. Derfor nedlagde vi arbejdet,« siger Mia Kristina Hansen til BT.
Ifølge hende var bostedet ikke i stand til at håndtere nogle af de farlige beboere.
»Knap en uge efter drabet på Vivi oplevede jeg f.eks. en alarm fra et af husene, og den beboer, der havde fået personalet til at udløse alarmen, kom gående hen af gangen, og han nedlagde ene mand 3-4 personale med slag og spark. Vi oplevede nogle beboere, der havde brug for en anden form for hjælp end det, vi kunne tilbyde, han skulle være indlagt på psykiatrisk hospital, men i stedet ender han hos os,« siger Mia Kristina Hansen.
Hun tilføjer, at personalet godt vidste, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, men at de ansatte bare »gerne ville gå på arbejde og komme hjem i live.«
»Det var jo ikke et simpelt spørgsmål om løn, det var et spørgsmål om sikkerhed, om at komme hjem i live og hel tilstand. Vi havde flere kolleger, der i løbet af de 47 dage havde sagt op eller sygemeldt sig på grund af arbejdsmiljøet, og det her var også et forsøg på at stoppe den medarbejderflugt, vi så,« siger pædagog Mia Kristina Hansen
Støtte fra fagforbund
Hun bliver bakket op af Dennis Kristensen, der er formand for fagforeningen FOA. Han mener, det er forkert at straffe de ansatte, fordi de havde gjort alt, hvad de kunne, for at få ændret forholdene.
»Personalet har stået i en situation, hvor de har forsøgt at råbe politikere og kommune op samtidig med, at de gik på arbejde med en frygt for at komme hjem i hel tilstand. Derfor forsøger de at sige fra, og det gjorde de ved at nedlægge arbejdet. Det burde de ikke straffes for. Arbejdsforholdene ændrede sig jo først efter arbejdsnedlæggelsen,« siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Er kommunen og KL ikke i deres gode ret til at prøve sagen i arbejdsretten?
»Det var en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, ja, men havde jeg været Københavns Kommune, så havde jeg ikke rejst den her sag. Der er ingen tvivl om, at det har været et helvede for medarbejderne, og nu skal de trækkes gennem en retssag også.«
Københavns Kommune har ikke ønsket at udtale sig om detaljerne i den verserende sag, men skriver følgende i en mail til BT:
»Københavns Kommune har reageret i overensstemmelse med de fagretlige regler der gælder for sådanne sager, idet KL som overenskomstpart skal orienteres om arbejdsnedlæggelsen, hvorefter sagen indbringes for Arbejdsretten. Københavns Kommune er ikke selvstændig part i sagen, og det er således KL der afgør, hvorvidt sagen skal føres. Derudover har vi ikke yderligere kommentarer til den verserende sag.«
